Fomepizolsulfat (Fomepizole EUSAPharma eller SERB). Koncentrat til infusionsvæske 5 mg/ml.

Placering: Speciallager/ Rigshospitalets Traumecenter (tlf. 3545 3193) og Aarhus Universitetshospital, Akutafdelingen, Skadestuen (tlf. 7846 2717).

Beholdning: Ampuller à 20 ml. Minimumsbeholdning er 150 ampuller.

Fomepizole er førstevalgsbehandling ved forgiftning med toksiske alkoholer, fx methanol og ethylenglycol. Overvejes tillige ved forgiftninger med glykoler og glykoletere, samt forgiftninger med disulfiram i kombination med alkohol. 

Hvis Fomepizol ikke haves i umiddelbar nærhed, anvendes Ethanol til start af behandling indtil Fomepizol modtages og behandling hermed startes. Se opslag ’Ethanol’.

Virkningsmekanisme: Fomepizole fungerer som kompetitivt substrat til alkoholdehydrogenase og har højere affinitet til enzymet end methanol og ethylenglycol. Omsætningen af methanol og ethylenglycol til toksiske metabolitter blokeres og udviklingen af metabolisk acidose reduceres. 

Ved livstruende forgiftninger er der ingen absolutte kontraindikationer.

Produktet blandes i 100-250 ml natriumchlorid 9 mg/ml eller glucose 50 mg/ml infusionsvæske og dosis gives som IV infusion over 30-45 min.

Dosis, voksne og børn: Startdosis 15 mg/kg legemsvægt; Vedligeholdelsesdosis 10 mg/kg hver 12. time (dosis nr. 2-4). Ved behov for 5 doser eller mere øges dosis til 15 mg/kg hver 12. time (fomepizol inducerer egen metabolisme).  

DIALYSE: Fomepizol er dialysérbart og dosis bør derfor øges ved samtidig hæmodialysebehandling ved at reducere intervallet mellem  doserne. Ved intermitterende hæmodialyse skal der gives vedligeholdelsesdoser hver 4. time og til kontinuerlig dialyse (CRRT) hver 8. time. 

Til overvægtige doseres i henhold til idealvægt. 

Fomepizol kan også gives oralt i den samme dosis som IV infusion (men smager dårligt).

Behandlingsmål: Enzymatisk omsætning af methanol og ethylenglycol blokeres og dannelsen af toksiske metabolitter undgås.  

Behandlingsvarighed: Afhænger af indtaget mængde toksisk alkohol, tid fra indtag til behandlingsinitiering, samt patientens kliniske tilstand. Behandling fortsættes indtil osmolalitetsgap er < 20 mOsm/kg, S-methanol er < 6 mmol/L respektive S-ethylenglycol < 3,2 mmol/L, syre/base status inkl pH er normaliseret og/eller aniongap er 12-16 mmol/L. Dette kan vare op til 3(-5) døgn uden dialyse. I reglen er 3-6 doseringer fomepizol nødvendigt. Ved blokering af alkoholdehydrogenase forlænges eliminationshalveringstiden hos patienter med normal nyrefunktion for methanol til 50-80 timer (respiratorisk og renal udskillelse) og for ethylenglycol til 12-18 timer (renal udskillelse). 

Biokemisk: Syre/base- og elektrolytstatus inkl. calcium- og chloridion, aniongap og blodglucose kontrolleres hver 2.-4. time. Stigning i aniongap og fald i bicarbonatkoncentration er indikation for at alkoholdehydrogenase ikke er effektivt blokeret, og fomepizol dosis bør derfor øges.

Osmolalitetsgap. Hæmoglobin, leukocytter, trombocytter, koagulationsfaktorer, levertransaminaser, creatinin, carbamid, creatininkinase. 

Laktat i arteriel blodgas analyser (ABL-maskiner og laboratoriesvar) kan være falsk forhøjet idet ethylenglycolmetabolitten glycolat fejlagtigt medbestemmes. Rutineanalyser af P-methanol/P-ethylenglycol er på nuværende tidspunkt ikke muligt på klinisk biokemiske afdelinger på hospitaler i Danmark. Laboratorieanalyse (frysepunktssænkning) af serumosmolalitet, og dermed beregning af osmolalitetsgap kan udføres hele døgnet på Odense Universitetshospital og Aarhus Universitetshospital/Skejby, samt i dagtid på Bispebjerg Hospital.

Hvis der har været iværksat hæmodialyse, kontrolleres syre/base status 3 og 6 timer efter afsluttet dialyse mhp. vurdering af eventuel opstået rebound-effekt.

Hovedpine, utilpashed/kvalme, svimmelhed, synsforstyrrelser, sløret tale, cirkulationspåvirkning og eventuelt inflammation og smerter på infusionsstedet. Leverpåvirkning med transaminasestigning (kontrolleres initialt samt efter en måned).