Deferoxaminmesilat (Desferal®). Pulver til injektion/infusion, 500 mg deferoxaminmesilat, beregnet til injektion efter opløsning.

Placering: Basislager/ Alle akutmodtagelser.

Beholdning: Hætteglas; Minimumsbeholdningen er 20 hætteglas.

Akut jernforgiftning. Behandlingsindikation ved akut jernoverdosering ved en af følgende:

Ved usikker indikation kan leukocyttal > 15 mia/L og hyperglykæmi støtte behandlingsindikation.

Virkningsmekanisme: Chelatbinder jern.

Ved livstruende forgiftninger er der ingen absolutte kontraindikationer.

1 g injektionssubstans deferoxaminmesilat opløses i 10 ml sterilt vand til injektion (sv.t. 2 hætteglas hvert tilsættes 5 ml sterilt vand); Blandes herefter i 90 ml natriumchlorid 9 mg/ml eller glucose 50 mg/ml infusionsvæske, sv.t. 10 mg/ml (1 % opløsning).

Infusionshastighed børn og voksne:

Initialt 15 mg/kg/time (sv.t. 1,5 ml/kg/time) IV.

Efter 4-6 timer kan dosis evt. reduceres til 5 mg/kg/time (sv.t. 0,5 ml/kg/time).

Behandlingen bør minimum vare 2 timer, og kan som regel standses i løbet af det første døgn. Ved moderate forgiftninger er behandlingstiden typisk 8-12 timer. I de sjældne tilfælde hvor der er indikation for behandling ud over 24 timer holdes 12 timers pause inden behandlingen genoptages.

I svære forgiftningstilfælde kan der initialt gives doser sv.t. 45 mg/kg/time til voksne (35 mg/kg/time til børn) i højst 1 time; Herefter foretages revurdering og dosisreduktion.

Det hastighedsbegrænsende trin af infusionen er udvikling af hypotension.

Produktresumeet for deferoxamin (Desferal) nævner at man ikke bør overskride en døgndosis på 6 g for voksne og 80 mg/kg for børn. Denne grænse er i midlertidigt ikke evidensbaseret og vil ofte medføre en underbehandling af specielt børneforgiftningerne, hvorfor disse grænser om nødvendigt kan overskrides.

Behandlingsmål: Fravær af tegn på systemisk jernforgiftning (hypotension, metabolisk acidose, sløvhed, shock). 

P-jern < 60 mikromol/L.

Klinisk: Blodtryk; Infusionshastigheden reduceres ved udvikling af hypotension.

Biokemisk: P-jern. Deferoxamin kan give falsk lave værdier for p-jern, og kontrollen af p-jern bør derfor først ske nogle timer efter endt antidotbehandling.

Røntgenoversigt over abdomen: Jern-tabletter er røntgenfaste, og indtag kan de første timer og ved uklart symptombillede eventuelt verificeres ved røntgenoversigt.

Hvis p-jern ikke kan bestemmes: Urinfarven normaliseres, hvis denne initialt var rosé/rødfarvet (varierende rosa til rød-brun) efter start af antidotbehandlingen. Der kan kun monitoreres på urinfarven hvis der er udtaget urin til sammenligning før antidotbehandling påbegyndtes. Deferoxamin bliver med Fe²⁺ til et rødligt farvet vandopløseligt kompleks (ferrioxamin) som dette udskilles i urinen. Når chelatet er udskilt bliver urinen halmgul. Giver man en ny dosis deferoxamin, og bliver urinen igen rosé/rødfarvet, er der indikation for en ny antidotbehandling.

Hypotension – størst risiko ved hurtig infusion. Ved længerevarende behandling, sv.t. > 24 timer, er der risiko for udvikling af lungeødem, påvirkning af lever- og nyre-funktion, urticaria, og hududslæt. Bivirkningerne er dosisafhængige.