Fiskeforgiftning

​Fiskeforgiftning (Scombroidforgiftning) kan forekomme efter indtagelse af fiskerige måltider, specielt de fede fisketyper med mørkt kød: tun, makrel, ansjoser, sardiner, bonito, sværdfisk, laks og lignende typer.

​​Tilnavnet stammer fra den latinske betegnelse Scombroidae for den fiskefamilie som makrel og tun tilhører og hvor forgiftningen blev beskrevet første gang i Japan i 1950´erne. ​
​​

Forekomst

Forgiftningen kan forekomme ved alle tilberedningsformer, således fra dåsemad eller rå fisk samt efter stegning, kogning, tørring eller røgning. Fisken vil sjældent eller aldrig vise tegn på forrådnelse men synes normal uden bismag eller særlig lugt. 

Scombroidforgiftning er forårsaget af for høj opbevaringstemperatur på et givet tidspunkt på vejen fra fangststed til forbruger. Høj temperatur, specielt før nedfrysning, bevirker en forurening med bakterier, der producerer et enzym, som omdanner fiskekødets store indhold af histidin til histamin. Histaminet optages via tarmen efter et fiskemåltid og frigives herefter i patientens væv med betydelig symptomer til følge. 

Symptomer

Symptomerne opstår akut efter måltidet, varierer i sværhedsgrad og minder meget om det billede, man ser ved en allergisk reaktion:
  • Kraftig hudrødme i ansigt og på kroppen,
  • Svimmelhed, 
  • Brændende "peber-agtig" fornemmelse i mund og svælg, 
  • Hudkløe, 
  • Blodtryksfald 
  • Hjertebanken, 
  • Vejrtrækningsbesvær, 
  • Kvalme,  opkastning
  • synkebesvær  
  • Bankende hovedpine. 
I sværere tilfælde kan diarre med mavekramper, hævelse af læber, tunge og svælg forekomme sammen med betydende vejrtrækningsbesvær, blodtryksforhøjelse eller blodtryksfald. 

Ved enkeltstående tilfælde kan det være vanskeligt at udelukke en allergisk reaktion men "klynge-tilfælde", eksempelvis flere middagsgæster, der samtidig udvikler symptomer efter en fiskemenu, sandsynliggør en scombroidforgiftning. 

Behandling

Behandlingen er i alle tilfælde symptomatisk med indgift af aktivt kul, antihistamin og visse typer mavesårsmedicin (H2-receptor-antagonister). 
I sværere tilfælde anvendes bronkieudvidende medicin, adrenalin og binyrebarkhormon. 

Tidsmæssigt optræder symptomerne fra få minutter til få timer efter indtagelsen og varer fra få timer til 36 timer. Aktiv behandling mindsker generne og forkorter tidsforløbet betydeligt. Da sværhedsgraden varierer og kan forværres af andre lidelser, bør behandlingen foregå efter lægelig vurdering, gerne i kombination med en henvendelse til GIFTLINJEN  82 12 12 12. 

Såfremt rester af fisken gemmes, kan man bestemme indholdet af histamin i kødet. Dette er vigtigt for at afgøre, om symptomerne var allergisk eller scombroidt betinget. I tilfælde af egentlig allergi bør patienten udredes videre med henblik på behandling og fremtidige forholdsregler.

Redaktør