Kulilte er lugt- og smagsfri samt farveløs, hvilket gør den vanskelig at opdage.
Kulilte binder sig 2-300 gange nemmere til de røde blodlegemers hæmoglobin, end ilt gør, hvilket medfører en tilsvarende nedsættelse af blodets iltindhold. Man kan blive forgiftet ved selv små koncentrationer af kulilte. De organer, der skades først og mest, er de organer, der har det største iltforbrug, nemlig hjertet og hjernen.
Symptomer ved kulilteforgiftning
Symptomerne er ofte uspecifikke og afhængige af både koncentrationen af kulilte og den tid, man har været udsat.
Ved let forgiftning kan forekomme let træthed, let kvalme, svimmelhed og evt. let hovedpine.
Ved sværere forgiftning kan forekomme brystsmerter, kramper eller kraftig hovedpine, kvalme, betydende bevidsthedspåvirkning eller hjertebanken.
Derudover kan der udvikles kroniske symptomer som for eksempel koncentrationsbesvær, irritabilitet, hovedpine, psykose og hukommelsesbesvær. Især høj alder øger risikoen for disse langtidssymptomer.
Behandling af akut kulilteforgiftning
Ved let forgiftning er det nok at komme væk fra kilden samt ud i den friske luft. Desuden bør man, så vidt muligt ud fra omstændighederne, sørge for at stoppe dannelsen af kulilte og lufte ud i det pågældende rum.
Ved mistanke om betydende forgiftning er hurtig kontakt til lokal skadestue med henblik på undersøgelse og evt. behandling påkrævet.
Gravide, som har været udsat for kulilte, bør i alle tilfælde ses og vurderes af en læge.
Ved enhver tvivl, kontakt den lokale skadestue eller eventuelt Giftlinjen på telefon 82 12 12 12.
Udarbejdet af:
Reservelæge Anne F. Sørensen, Klinisk Farmakologisk Afdeling
Reservelæge Gregers B.D. Rasmussen, Klinisk Farmakologisk Afdeling
Reservelæge Kasper Grandahl, Arbejdsmedicinsk Afdeling
Afdelingslæge John Bang, Arbejdsmedicinsk Afdeling