​Insulin er et hormon (et af kroppens signalstoffer), der udskilles fra bugspytkirtlen til blodbanen, hvor det kan nå alle vævene i kroppen. Det har mange forskellige virkninger. Først og fremmest er det et stofskifte-hormon. Det vil sige, at det påvirker omsætningen af fedt, sukker og proteiner i kroppens celler.

Insulins hovedfunktion er at tilføre kroppens væv sukkerbaseret energi og dermed sænke blodsukkeret, men insulin nedsætter også fedtstofforbrændingen i kroppen.

Ketonstoffer dannes i leveren, når kroppen omsætter fedtholdig kost. Ketonstofferne afgives til blodet. De fleste celler i kroppen kan bruge fedtstofferne som energikilde i stedet for sukker. Hjernevæv, som ikke kan forbrænde fedtstofferne direkte, kan i stedet for sukker anvende ketonstoffer som energikilde. Ketonstofferne spiller derfor især en vigtig rolle for hjernens stofskifte i perioder med lavt blodsukker (fx situationer med langvarig faste).

Ketonstoffer spiller også en rolle ved såkaldt syreforgiftning, som kan ramme diabetes-patienter ved akut mangel på insulin. Mangel på insulin medfører forhøjet blodsukker og ved udtalt insulinmangel kan fedtstof-forbrændingen løbe løbsk og affaldsprodukterne fra den løbske fedtstof-forbrænding (ketonstoffer) vil også ophobe sig i blodet og udskilles i urinen og i udåndingen. Kroppens surhedsgrad (ph værdien) falder og der udskilles en lugt af acetone.