Vi er på vej til en mere individuel, personlig behandling med lægemidler. Hvordan harmonerer det med de standarddoser, som en terapeutisk behandling traditionelt anbefaler?
Ikke altid godt. Det er baggrunden for begrebet personlig medicin, der er i kraftig udvikling inden for medicinsk forskning. Personlig medicin er en strategi for behandling, der bygger på genotypning, eller bestemmelse af patientens gener, for derigennem at kunne målrette behandlingen langt mere præcist.
Klinisk Farmakologisk Afdeling forsker i, hvordan man bedst tilpasser medicinen til den enkelte patient ved hjælp af en forudgående genotypning. Kendskabet til de basale elementer i den menneskelige arvemasse og deres forskelle er centralt for personlig medicin.
Genotypen bestemmer doseringen
– Vi forsøger at finde ud af, om man på baggrund af en bestemmelse af patienters genotype kan påvise, om de omsætter medicinen forskelligt og dermed har brug for en personaliseret medicinering. En stor del af de patienter, der bliver indlagt, kommer på grund af bivirkninger fra ordineret medicin. Det kan have mange forskellige årsager, men en af dem kunne være, at en standarddosis er for høj eller for lav, siger overlæge, professor Kim Dalhoff fra Klinisk Farmakologisk Afdeling.
Forskningen foretages især af ph.d. studerende Claus Stage fra Klinisk Farmakologisk og af ph.d. studerende Line Jensen fra Retsgenetisk Afdeling på Københavns Universitet.
– Vi ser på de gener, der koder for de proteiner, der omsætter bestemte lægemidler, især proteinet CES1. Du ser ud på én måde, og jeg ser ud på en anden måde, hvis vi kun kigger på CES1. I dagligdagen, hvor du ikke får medicinsk behandling, har det ikke så stor betydning, men hvis du får behandling med et lægemiddel, der omsætter CES1, kan det have stor betydning.
Store gevinster at hente
Man kan sandsynligvis undgå unødig indlæggelse på grund af bivirkninger ved at justere behandlingen ind til det korrekte niveau. Det kan betyde en del færre forgiftninger og et kortere, men korrekt, behandlingsforløb, fordi man ikke har underdoseret patienterne.
– En genotypning kan udføres i løbet af en formiddag, og metoderne er blevet hurtigere og billigere. Så i teorien kan du komme indt om morgenen og få bestemt din genotype, og så har du svar ved frokosttid. Så siger lægen, at du skal have 5 milligran og ikke 10 milligram længere, når du har den bestemte genotype. Men der er et stykke vej, inden vi kommer så langt.
Ud over at hjælpe patienterne kan der også være store gevinster at hente, blandt andet i form af besparelser på medicinomkostninger og kortere indlæggelsesforløb.
– Så jeg mener, at det kan få stor betydning, siger Kim Dalhoff.
Endnu ikke rutine
Kroniske patienter, der skal behandles med potente lægemidler, kan også få stor glæde af en mere præcis dosering. Det kan være ved behandling med en ACE-hæmmer, enalapril, der anvendes hyppigt til hjertepatienter. Her kan det have betydning for effekten på deres hjertesygdomme og i forhold til bivirkninger, at man kan finjustere dosis. Eller metylphenidat, kendt som Ritalin, som bruges i psykiatrien og ved behandling af ADHD.
Der vil gå nogen tid, før personlig medicin går fra forskning til praktisk brug, for genotypning sker ikke rutinemæssigt endnu, og der mangler forsat kliniske undersøgelser, der dokumenterer værdien af at dosere lægemidler på basis af en genotype. Man kan dog allerede nu købe kommercielle kits til at foretage en genotypning, men det er ikke indført som rutine i praksis.
Fænotypning og genotypning
Personlig medicin er en strategi, der også kan basere sig på fænotypning af en behandlingsprofil. Det er noget andet og giver mere indtryk af, hvordan patienten reagerer.
– Genotypning og fænotypning vil jeg også gerne prøve at kæde sammen. En patients fænotype kunne fx bestemmes ved at måle koncentrationen i blodet af det lægemiddel, man ønsker at anvende. Hvis mit postulat holder, nemlig at når du har en bestemt genotype, der omsætter lægemidlet hurtigere, så vil koncentrationen af lægemidlet være lavere og effekten mindre. Hvis den ikke gør det, så er der et mismatch mellem genotype og fænotype. Det er noget, jeg på sigt gerne vil beskæftige mig med, siger Kim Dalhoff.