​​​​​​​​​​​​​​Ph.d.-studerende Paulina Sander Melby og postdoc Peter Elsborg forsker i bevægelseskompetence i Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

September, 2022

Skal børn uddannes til at bruge kroppen? Ja, siger forskerne

​Det er godt, at børn og unge bevæger sig. Men vi må tænke over, hvordan de lærer det. Nyt studie kaster lys på vigtigheden af den måde, vi støtter børn i at bruge kroppen på.

​– Det vigtigste er, at det giver mening at bevæge sig, og at det er sjovt. For vi udvikler vores fysiske kompetencer, når vi har selvtillid til at bevæge os frit og kreativt.

Det siger Peter Elsborg, som er postdoc i Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Sammen med ph.d.-studerende Paulina Sander Melby forsker han i physical literacy eller bevægelseskompetence, som begrebet oversættes til på dansk.

Bevægelseskompetence drejer sig om, hvordan du handler, føler og tænker i forbindelse med bevægelse.

– Det, man gør med sin krop, afhænger ikke kun af de fysiske kompetencer, men også fx de holdninger og følelser, der er forbundet til det at bevæge sig, siger Paulina Sander Melby.

Vigtigere end mængde og intensitet

De holdninger og følelser bliver ofte dannet i barndommen. Og derfor er det ifølge Paulina Sander Melby og Peter Elsborg vigtigt ikke bare at kigge på, hvor meget børn bevæger sig, men også hvordan og hvorfor de gør det. Det kan give et billede af, hvilket forhold de får til bevægelse – og den sundhed, der følger med – senere i livet.

Det handler ikke bare om at kigge på, hvor meget børn bevæger sig, men også hvordan og hvorfor de gør de

Forskerne har netop udgivet det første danske studie om bevægelseskompetence i BMC Public Health​. Studiet er lavet i samarbejde med Steno Diabetes Center Copenhagen, Dansk Skoleidræt, DGI og Københavns Universitet.

Studiet viser, at bevægelseskompetence har positiv betydning for børns sundhed og trivsel.

– Vores resultater viser, at bevægelseskompetence har en betydning i sig selv. Det er vigtigere end mængde og intensitet af fysisk aktivitet, siger Paulina Sander Melby.

Studiet kaster lys på et for mange nyt begreb, som fokuserer på vigtigheden af tilgangen, man tager, når man vil have børn og unge til at bruge kroppen.

​​Tænk over, hvordan vi gør det

I studiet er bevægelseskompetence målt ved en kombination af fysiske test (motorik, styrke og kondition) og spørgeskemaer (motivation og selvtillid, viden og forståelse). Resultaterne omregnes til en samlet bevægelseskompetence score. Deltagerne bar desuden bevægelses-målere i syv dage.

Nationale retningslinjer har i mange år lært os, hvor vigtigt det er for sundhedseffekterne, at børn bevæger sig meget. Gerne 60 minutter dagligt og med relativt høj intensitet.

– Det er vigtigt at få børn til at bevæge sig. Det er godt for deres helbred og for deres evne til at lære. Men vi må også tænke over, hvordan vi gør det. Vi må passe på, at de metoder vi bruger, ikke hæmmer børnenes motivation og selvtillid, og på den måde kan have en negativ effekt på lang sigt, siger Peter Elsborg.

For forskerne er opskriften klar. Børn bør lære at bevæge sig på samme måde, som de skal lære matematik og dansk i skolen. Der skal være passende udfordringer, så alle kan være med. Man bør tilrettelægge undervisningen, så børnene skaber positive holdninger og følelser til bevægelse.

– Vi skal stimulere alle børn, give dem de bedste betingelser for at tilegne sig de kompetencer og holdninger, de har brug for. For på den måde vil de tilvælge bevægelse gennem hele livet, siger Peter Elsborg.​​


Redaktør