Niels A. Lassen-dagen

​​Hvert år afholdes Bispebjerg og Frederiksberg Hospitals forskningsdag, Niels A. Lassen-dagen, som er opkaldt efter Niels A. Lassen, der gennem en lang forskerkarriere, og dels som overlæge, dels som professor, var tilknyttet Bispebjerg Hospital.

​​

Niels A. Lassen var én af det 20. århundredes mest betydningsfulde, danske, lægevidenskabelige forskere. Han udviklede flere banebrydende metoder til at måle kroppens stofskifte og blodets strømning gennem kroppen. Lassen var også pioner i at udvikle de metoder, der i dag anvendes over hele verden til at kortlægge hjernens funktioner.


På hospitalets forskningsdag Niels A. Lassen-dagen uddeles Niels A. Lassen priser. Desuden bliver der uddelt priser for foredrags- og posterkonkurrencer, som finder sted på selve dagen. Emnerne er mangeartede og spænder lige fra grundforskning til klinisk eksperimentel forskning inden for rigtig mange specialer.​

Fakta om Niels A. Lassen-prisen:

  • Niels A. Lassen-prisen bliver uddelt af Niels A. Lassen Fonden, som blev etableret til minde om professor, overlæge, dr. med. Niels A. Lassen (1926-1997).
  • Niels A. Lassen er en af det tyvende århundredes mest betydningsfulde danske lægevidenskabelige forskere. Han udviklede flere banebrydende metoder til måling af kroppens blodgennemstrømning og stofskifte, og han var pioner i udviklingen af metoder, der i dag med stort udbytte bruges til at kortlægge hjernens funktion.
  • Prisen uddeles så tæt som muligt på Niels A. Lassens fødselsdag den 7. december. 





Redaktør