Forskningsenhedens medarbejdere

Mogens Grønvold 
Overlæge, professor, dr.med., leder af forskningsenheden
Email: Mogens.Groenvold@regionh.dk
Telefon: 38 63 55 09 og mobil 2330 4253
  
Morten Aagaard Petersen
Statistiker
Email: Morten.Aagaard.Petersen@regionh.dk
Telefon: 38 63 50 16

Anna Thit Johnsen 
Cand.psych., ph.d., seniorforsker
Email: Anna.Thit.Johnson@regionh.dk

Lone Ross Nylandsted
Læge, ph.d., seniorforsker
Email: lone.ross@dadlnet.dk
Telefon: 38 63 58 69
 
Line Lund
Cand.scient.san.publ., ph.d.-studerende
Email: Line.Lund.01@regionh.dk
Telefon: 23 29 86 33

Mathilde Adsersen
Cand.scient.san.publ., ph.d.-studerende
Email: mathilde.adsersen@regionh.dk
Telefon: 38 63 51 31

Maiken Bang Hansen
Cand.scient.san.publ., ph.d.-studerende
Email: Maiken.Bang.Hansen@regionh.dk
Telefon: 38 63 51 31

Caroline Arnfeldt Christensen 
Cand.scient.anth, projektkoordinator
Email: caroline.arnfeldt.christensen@regionh.dk

Leslye Rojas Concha
Physical Therapist, Master in Public Health, PhD student
Email: leslye.alejandra.rojas.concha@regionh.dk
Telefon: 38 63 51 31

________________________________________

Præsentation af forskerne


Mogens Grønvold
Cand.med., ph.d., dr.med. Overlæge og leder af Forskningsenheden (halv tid) og professor MSO ved Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet (halv tid)
Leder af og initiativtager til 15 danske projekter med budgetter over 2 mio. DKK samt medansøger i danske bevillinger på 13 og 15 mio. og EU-projekt til 34 mio. DKK:
  1. Livskvalitet ved adjuverende behandling af kræft (1990-2007)
  2. Udvikling, validering og anvendelse af metoder til evaluering af palliativ indsats (1999-2006)
  3. Development of a shortened version of the EORTC QLQ-C30 and use of IRT (1999-2005)
  4. Evaluering og forslag til optimering af Bispebjerg Hospitals palliative udefunktion (2000-2006)
  5. Palliative behov blandt kræftpatienter i Danmark: Symptom-epidemiologi m.v. (2002-2007)
  6. Implementering og evaluering af Dignity Therapy i Danmark (2005-2008) 
  7. Development of computer-adaptive testing for the EORTC QLQ-C30 dimensions (2005-2015)
  8. Analyser af materialet fra Kræftpatientens Verden (3 delprojekter)(2007-2011)
  9. Etablering af Dansk Palliativ Database (2007-)
  10. At være pårørende til en kræftpatient (2009-2012)
  11. Værdighedsterapi til danskere med livstruende sygdom (2009-2012)
  12. Er adgangen til palliativ indsats skæv, og kan palliative behov blandt ikke henviste kræftpatienter afhjælpes? (2010-2012)
  13. Bedre palliativ indsats (2011-2014) (overlapper med projekt 12, 2,5 million givet til hhv. projekt 12 og 13)
  14. Udvikling og landsdækkende anvendelse af et nyt, standardiseret og valideret spørgeskema til efterladte pårørendes vurdering af det palliative forløb (2011-2016).
  15. Forbedring af information til kræftpatienters pårørende: Et randomiseret interventionsstudium (2014-16).

Internationalt forsknings –og bestyrelsesarbejde
(2013-2018) Dansk partner og leder af Work Package 2 i EU FP7-HEALTH-2013-INNOVATION Collaborative Project ‘ACTION: Advance Care Planning – An Innovative Palliative Care Intervention to Improve Quality of Life in Oncology’ (samlet budget 35 mio. DKK)
(2011-2014) Formand for den europæiske kræftforskningsorganisation, EORTC’s Quality of Life Group. Sekretær (1996-98) og medlem af bestyrelsen samme gruppe (1996-2002, 2010-15).
(2015-18) Member of Board, EORTC (European Organisation for Research and Treatment of Cancer).
(2015-18) Member of Board of Directors, ISOQOL (International Society for Quality of Life Research).
(2015-18) Member of SISAQOL (Setting International Standards in Analyzing Quality of Life) Consortium

Styregrupper/referencegrupper/bestyrelser: 
(2009 – ) Medlem af bestyrelsen for Dansk Selskab for Palliativ Medicin.
(2009 – ) Medlem af bestyrelsen og forretningsudvalget for DMCG-PAL (Dansk Multidisciplinær CancerGruppe for Palliativ Indsats).
(2006 – ) Initiativtager til oprettelsen af og formand for Dansk Palliativ Database.
(2010 - ) Medlem af referencegruppen for Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelser.
(2015-16) Medlem af ekspertgruppen i Program PRO (patientrapporterede outcomes).

Undervisning
Ansvarlig for faget Spørgeskemakonstruktion på Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab og PhD-kursus om samme emne. KU.

Vejledning
Vejleder for 15 ph.d.-stud. og mange prægraduate.

PUBLIKATIONER (Pubmed: Groenvold M OR Gronvold M)


Morten Aagaard Petersen
Cand. scient. stat.

Er uddannet statistiker fra Københavns Universitet i 1999. Har siden 1999 været ansat fuld tid ved palliativ medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital som statistiker på forskellige projekter. De primære projekter har omhandlet:
- undersøgelse af hvilke bivirkninger brystkræftpatienter oplever ved forskellige behandlinger (projekt ledet af Mogens Grønvold). 
- udvikling af EORTC QLQ-C15-PAL, et nyt, internationalt spørgeskema til palliativ indsats
- sammenligning af patienter og lægers vurdering af kræftpatienters symptomer
- undersøgelse af de statistiske muligheder for og fordele ved at bruge computerbaserede interaktive spørgeskemaer til måling af kræftpatienters symptomer og problemer
- udvikling af et computerbaserede interaktivt spørgeskema til måling af  kræftpatienters symptomer og problemer (igangværende projekt).

Har siden 1999 været medlem af den europæiske kræftforsknings organisation European Organisation for Research and Treatment of Cancer (EORTC) Quality of Life Group og har deltaget i en del af dens projekter.

Særlig faglig interesse: Statistiske metoder som bruges til udvikling af interaktive spørgeskemaer, såkaldt item response theory og computerized adaptive testing metoder.


Anna Thit Johnsen 
Cand.psych., ph.d., seniorforsker

Uddannet cand.psych fra Københavns Universitet i 2002 og blev i 2008 ph.d. fra det sundhedsvidenskabelige Fakultet.

Har siden 2002 været ansat som forskningsassistent og senere som post.doc. og seniorforsker ved Forskningsenheden, Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital. Er nu deltidsansat i kombination med adjunktstilling ved Syddansk Universitet.

Har været projektleder på forskningsprojektet ”Symptom-epidemiologi og palliative behov blandt kræftpatienter i Danmark”, som danner grundlag for hendes ph.d. afhandlingen. Projektet bestod blandt andet i at udvikle og validere et spørgeskema til måling af palliative behov (the Three-Levels-of-Needs-Questionnaire), samt en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse af symptomepidemiologi og palliative behov blandt kræftpatienter i Danmark. Har været projektleder for dataindsamling til Kræftpatientens Verden, hvilket blandt andet indebar planlægning af og gennemførelse af en række kvalitative interviews. Har derudover været med i projektgruppen for den Palliative Barometerundersøgelse, der udførtes for Kræftens Bekæmpelse, og som undersøgte kræftpatienters oplevelse med sundhedsvæsenet i den palliative fase af sygdomsforløbet.

Er pt projektleder på The Danish Palliative Care Trial (DanPaCT), som undersøger effekten af specialiseret palliativ indsats på symptomer/problemer, tilfredshed og overlevelse blandt patienter med fremskreden kræft. Er samtidig projektleder (sponser) for forsøget ”Melatonin for træthed og andre symptomer”, der undersøger om hormonet melatonin har en indflydelse på træthed hos patienter med fremskreden kræft. Er derudover med i den danske projektgruppe for ACTION, som er et EU-projekt, der undersøger anvendeligheden og effekten af strukturerede samtaler til planlægning af pleje og behandling i den sidste tid.

Er ekstern lektor i medicinsk psykologi og underviser i spørgeskemakonstruktion begge dele på Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. Har holdt mange foredrag og undervist om ’patient rapporterede outcomes’, livskvalitet, spørgeskemaundersøgelser og kræftpatienters oplevelser, symptomer og behov. Har været vejleder for en specialestuderende. 


Lone Ross Nylandsted
Læge, ph.d., seniorforsker

Er uddannet læge fra Københavns Universitet i 1994 og var efterfølgende i turnus på henholdsvis Ortopædkirurgisk og Medicinsk Kardiologisk afdeling på Glostrup Amtssygehus og i almen praksis i Bagsværd.

Fra 1996 til 2007 ansat som videnskabelig assistent på Institut for Epidemiologisk Kræftforskning på Kræftens Bekæmpelse i København. I 1996-1999 ph.d.-studerende ved det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Forsvarede i 2000 afhandlingen, der havde titlen ’Effects on the well-being, survival and relapse-free interval of patients with colorectal cancer of regular home visits and telephone contact’. Det senere arbejde fokuserede primært på effekt af multidisciplinær rehabilitering, sociale relationer og sammenhængen mellem tro og helbred.

Arbejdede i 1998 sideløbende som ekstern underviser i epidemiologi på medicinstudiet ved Københavns Universitet og har siden 2009 været ekstern underviser i metodefaget ’Spørgeskemakonstruktion’ på Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet.

Har deltaget i den videnskabelige og den organiserende komité ved tilrettelæggelsen af ’Seventh World Congress of Psycho-Oncology’ i København, 2004.

Siden 2007 ansat som seniorforsker på Forskningsenheden ved Palliativ Medicinsk Afdeling P på Bispebjerg Hospital. Har her afsluttet projekterne ’Kræftpatientens Verden’ og ’Valideringsundersøgelse af nyudviklet spørgeskema’ (se beskrivelse under afsluttede projekter). Er aktuelt projektleder på projektet ’Udvikling og landsdækkende anvendelse af et nyt, standardiseret og valideret spørgeskema til efterladte pårørendes vurdering af det palliative forløb’ (se beskrivelse under projekter).

Line Lund
Cand.scient.san.publ., ph.d.-studerende.

Er uddannet folkesundhedsvidenskabskandidat fra Københavns Universitet 2008. 
Har siden 2008 været ansat fuld tid som forskningsassistent på Forskningsenheden for Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital.
Arbejdede i 2008 på projektet om etablering af en national database for specialiseret palliativ indsats.
Påbegyndte i 2009 det treårige forskningsprojekt 'At være pårørende til en kræftpatient', der omhandler pårørende til kræftpatienters vilkår og behov i mødet med sundhedsvæsenet. Blev samme år indskrevet som ph.d.-studerende (med samme projekt) ved det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Ph.d.-afhandlingen forventes færdig i 2012.
Har i 2009 desuden undervist i faget Spørgeskemakonstruktion på Folkesundhedsvidenskabsuddannelsen, Københavns Universitet.


Mathilde Adsersen
Cand.scient.san.publ., ph.d.-studerende

Er uddannet folkesundhedsvidenskabskandidat fra København Universitet i 2010 og skrev speciale inden for det palliative felt med titlen, ”Hvilke sociale problemstillinger oplever patienter, der modtager palliativ indsats? - udvikling af supplerende spørgsmål til EORTC QLQ-C15-PAL”. 
Blev i marts 2010 ansat i Forskningsenheden, Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital som akademisk medarbejder i DMCG-PAL’s (Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for palliativ Indsats) sekretariat. Arbejdet knyttede sig til arbejdsgrupperne i DMCG-PAL, hvor der udarbejdes nationale kliniske retningslinjer for palliation, curriculabeskrivelser for de forskellige faggrupper i palliationen, samt Dansk Palliativ Database.

Påbegyndte i 2012 et forskningsprojekt om danske kræftpatienters adgang til specialiseret palliativ indsats (herunder palliativ team og hospice) og blev samme år indskrevet som ph.d.-studerende (med dette projekt) ved det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.
Formålet med projektet er at undersøge adgang til specialiseret palliativ indsats i forhold til køn, alder, diagnose, region, samlivsstatus samt uddannelse og indkomst. Forskninsprojektet er et registerstudie, der bygger på data fra Dansk Palliativ Database samt flere nationale registre, herunder Dødårsagsregisteret og Cancerregisteret. Studiepopulationen er patienter, der er døde af kræft i perioden 2010-12, N= ca. 44.500. 
Endvidere giver Dansk Palliativ Database en unik mulighed for i et delprojekt (N=ca. 21.500) at undersøge adgang blandt henviste patienter, der alle har et behov for specialiseret palliativ indsats.
Ph.d.-afhandlingen forventes færdig i 2017.


Maiken Bang Hansen
Cand.scient.san.publ., ph.d.-studerende

Er uddannet folkesundhedsvidenskabskandidat fra Københavns Universitet I 2011. Skrev speciale for Steno Diabetes Center med titlen, ”Dødsårsager blandt diabetikere”, der sammenlignede mortalitetsrater hos diabetikere og ikke diabetikere ved forskellige dødsårsager.

Har i 2011 arbejdet på Steno Diabetes Center hvor der, baseret på specialets fund, blev udarbejdet en artikel samt foretaget et litteraturstudie om sammenhængen mellem diabetes og depression. Har I sidste halvdel af 2011 været projektansat på Det Nationale Center for Arbejdsmiljø og indsamlet data i sygedagpenge sager i forskellige kommuner i Danmark.

Blev i 2012 ansat i forskningsenheden, Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital som akademisk medarbejder i DMCG-PAL’s sekretariat (Dansk Multidiciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats) sekretariat. Var metodisk ressourceperson for arbejdsgrupper i DMCG-PAL, der udarbejdede kliniske retningslinjer og deltog i udarbejdelsen af curriculabeskrivelser for forskellige faggrupper i palliationen samt udarbejdede årsrapporter for Dansk Palliativ Database. Har desuden undervist personale fra palliative enheder i Danmark i at udarbejde kliniske retningslinjer samt i udtræk og analyse af data fra Dansk Palliativ Database.

Påbegyndte i 2014 et 3-årigt ph.d.-projekt om symptomers og problemers sammenhæng med forskellige faktorer hos kræftpatienter modtaget til palliativ indsats i Danmark. Er desuden underviser i medicinsk sociologi på medicin studiet i sommeren/efteråret 2014. 


Caroline Arnfeldt Christensen
Cand.scient.anth, projektkoordinator

Er uddannet som antropolog med speciale i sundhed og velfærd fra Aarhus Universitet i november 2013. Skrev speciale i samarbejde med Urinvejskirurgisk Afdeling K på Aarhus Universitetshospital. Specialet undersøgte prostatacancer patienters incitamenter og forestillinger vedrørende egen deltagelse i et klinisk forsøg. Har desuden foretaget kvalitative undersøgelser på Hospice Djursland i 2011.

Blev i januar 2014 ansat på forskningsenheden, Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital, som projektkoordinator for den danske del af EU-projektet ACTION. ACTION er et fase III multicenter cluster randomiseret klinisk forsøg til undersøgelse af, hvorvidt den amerikanske 'Respecting Choices' intervention kan forbedre livskvalitet og symptomer hos patienter med fremskreden lunge- eller kolorektalcancer i Europa. Læs mere om projektet her. 
Er i forbindelse med arbejdet som projektkoordinator for ACTION blevet uddannet som 'Respecting Choices' first and last steps facilitator og instruktør i Wisconsin, USA, i maj 2014 hos Gundersen Health System. Læs mere om Respecting Choices her. Skal på længere sigt indskrives som ph.d.-studerende på selvsamme projekt. 


Leslye Rojas Concha
Physical Therapist, Master in Public Health, PhD student

Graduated as a physical therapist from the University of Tarapacá of Chile in 2006.  She worked in different primary health care centers implementing programs that provide clinical assistance at home, respiratory therapy and palliative care for cancer patients.

In 2012 started to work in the Quality of Life Department at the Ministry of Health of Chile, developing health programs for employees of the public healthcare system. Coordinating the national commission of absenteeism, the national plan to promote preventive medical examination and creating a program to assist employees with terminal diseases as cancer.

Has a degree as Master in Public Health specializing in occupational health from the University of Chile in 2015. She wrote a thesis in collaboration with the department of human resources of the Ministry of Health, entitled “Descriptive study of absenteeism in employees of the public healthcare system in Chile", which aimed to determinate the causes of absenteeism related to chronical diseases through the sick notes presented by over 60,000 employees during 2012. Moreover, has conducted other researches during the master program such as analysis of social determinants of gastric cancer in Chile and strategic planning for health: a case study of a Chilean primary health care center.

She started in 2017 a 3-year PhD project entitled “Symptoms and quality of life of cancer patients admitted to Chilean palliative care units” at the Research Unit of the Palliative Medical Department, Bispebjerg Hospital. In addition, she participates in the research project “Additional symptoms and problems reported by patients admitted to Danish specialized palliative care units using a brief instrument supplementing the EORCT QLQ-C15-PAL”.




Redaktør