​​​​​​

Introstilling på Ortopædkirurgisk Afd. M

​Afdelingen har seks introduktionsstillinger. Når du begynder i en introduktionsstilling, begynder du på hoveduddannelsen som ortopædkirurg, og vi forventer derfor et højt arrangement. På denne side kan du finde relevant materiale og kontaktoplysninger på vejledere.​

Ansættelsen som introduktionslæge foregår i mellemvagtslaget, der har vagtfunktion i skadestuen (24 timer). Normalt dagarbejde foregår på operationsgangen, ved stuegang og i ambulatoriet. Introduktionslægerne bliver prioriteret på operationsgangen og opererer altid med en supervisor.

Den operative evaluering foregår sammen med din supervisor ved hjælp af  dokumentet Operativ evaluering.
Derudover forventes der, at du har sat dig ind i Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Ortopædisk Kirurgi og Portefølje for Introduktionsuddannelsen i Ortopædisk Kirurgi​.​​​ 
​Vejleder Naja Bjørslev Lange har udarbejdet en gennemgang af blandt andet uddannelsesplanen og​ målbeskrivelse (Målbeskrivelser og anden forvirring​).


Når du starter på afdelingen, får du tildelt en vejleder. Din vejleders rolle er, at forestå den formelle vejledning med eksempelvis samtaler, men det betyder ikke, at vedkommende er din supervisor. Alle læger på afdelingen kan betragtes som supervisorer –heriblandt din vejleder. I løbet af de 12 måneder skal du og din vejleder afholde fire samtaler.

Har du nogen spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.

Vejledere​

Naja Bjørslev Lange
Afdelingslæge
Uddannelseskoordinerende afdelingslæge med ansvar for introlæger

Anna Maria Weronica Gaki Lindestrand-Hansen
Afdelingslæge
Uddannelseskoordinerende afdelingslæge med ansvar for introlæger
Tlf.: 23997546

Nedenfor finder du ​​en række relevante d​okumenter og links til nyttig viden for en introduktionslæge:

Redaktør