M Ambulatorie

​Ambulatorierne på afdeling M modtager årligt et stort antal patienter fra vores optageområde, men også patienter fra resten af landsdelen med henblik på særlige og komplicerede operationer. Vores målgruppe er patienter med lidelser i arme og/eller ben, hvad enten de er akut opståede eller har været generende gennem længere tid.

​Alle patienter er henvist fra enten læge, speciallæge eller andre afdelinger på hospitalet, og afhængig af diagnosen indkaldes til 1 af vores ambulatorier:

* M-ambulatorium indgang 7D, 1.sal
* M-idræt (M51) indgang 5, 1.sal
   

M-ambulatorium

Her kommer patienter, som har været udsat for forskellige traumer, og patienter, hvor der er mistanke om infektion, eller patienter, som skal vurderes med henblik på udskiftning af knæ- eller hofteled.

Personalet

I ambulatoriet arbejder sygeplejersker, speciallæger og fysio- og egoterapeuter sammen for at sikre en optimal udredning og behandling.

Mål

Vi ønsker, at alle patienter oplever sammenhæng og kvalitet i hele forløbet fra udredning, undersøgelser, eventuel operation og opfølgning.

Konkret betyder det, at:
  • afdelingen har planlagte forløb inden for de mest gænge operationstyper.
  • vi forsøger at gøre patienten klar til eventuel operation allerede ved første besøg.
  • vi samler nødvendige undersøgelser på så få dage som muligt.
  • vi tilstræber, at patienter ser den samme læge hver gang.
  • vores sygeplejersker supplerer den skriftlige information med praktiske instruktioner og ge​nnemgår materialet efter behov.
  • der er mulighed for "straks"-instruktion ved fysio- eller ergoterapeut, så genoptræningen​ kan starte med det samme.

Ventetid

Der kan desværre opstå ventetid.

I ambulatoriet kører forskellige "programmer", som sikrer, at patienten kommer ind til en læge med specialviden om netop den problemstilling, som den enkelte henvises med.

Derfor kan man opleve, at sidst ankomne i venteværelset kommer hurtigere ind end en selv, ligesom ambulatoriet også tager sig af mere akutte tilstande, som kræver hurtig diagnosticering eller behandling.

I vores venteværelse er der mulighed for at se TV, ligesom du kan få adgang til gæstenetværket, hvis du medbringer din egen PC. Alt det kræver er, at du henvender dig til vores sekretær og giver din e-mail adresse - så opretter hun dig umiddelbart efter.​

Vi tilbyder også drikkevarer, men hvis du f.eks. har sukkersyge eller en anden lidelse, der kræver regelmæssigt kostindtag, er det en god idé at medbringe madpakke.





Redaktør