Kompetenceudvikling for sygeplejersker

Grundstrukturen for dette kompetenceudviklende program for sygeplejersker er en introduktions-, en oplærings- og en kompetenceudviklende del.

Udviklingen af programmet er med baggrund i Leavitts systemmodel, idet formålet med programmet er at udvikle den enkelte fagpersons faglige kundskaber og færdigheder samt holdninger i forhold til de krav, der stilles fra ”opgaven, strukturen og teknologien”. 

Programmet følger trinene i Patricia Benners erhvervskompetenceniveauer: 
Nybegynder: fra 0 – 1 år
Kompetent: fra 1 – 2 år 
Kyndig: fra 2 – 4 år
Ekspert: fra 4 år og opefter 
Kompetenceudviklingen sker ud fra, at sygeplejerskerne skal udføre, lede, formidle og udvikle sygeplejen samt ud fra de fire praksissituationer, hvor sygeplejerskernes kompetence specifikt retter sig mod patienter i den akutte og problematiske situation.

Indholdet i programmet er tilrettelagt ud fra patienternes behov og sygeplejeproblemstillinger defineret i afdeling M’s mål for sygeplejen, i modelprogrammer, kliniske- og administrative retningslinjer samt i sygeplejejournalen.

Medarbejderudviklingsskemaet er disponeret ud fra sygeplejerskernes erhvervs-, fagteoretiske og praksiskompetence, pædagogiske kompetence, organisatoriske samt sociale kompetence.
Skemaet støtter op om, at medarbejderudviklingssamtalen bliver målrettet og sikrer en individuel tilrettelagt kompetenceudvikling.

Kompetencebeskrivelse for sygeplejersker


Sygeplejerskernes kompetencebeskrivelse i Ortopædkirurgisk afdeling M er beskrevet ud fra formålet med sygeplejeuddannelsen samt deres ansvars- og kompetenceområde.

Formålet med sygeplejerskeuddannelsen


Jævnfør bekendtgørelsen om sygeplejerskeuddannelsen er formålet med uddannelsen, at de studerende kvalificeres til at:

  • udføre, formidle og lede sygepleje, der er af såvel sundhedsfremmende, forebyggende som behandlende og rehabiliterende karakter
  • opnå en kritisk og analytisk kompetence med henblik på at kunne vurdere, begrunde og udvikle deres professionelle virke i forhold til patienten
  • indgå i samarbejde med patienten, pårørende, kolleger og andre faggrupper uafhængigt af etnisk, kulturel, religiøs og sproglig baggrund
  • udvikle sygepleje og udføre kvalitets- og udviklingsarbejde samt følge, anvende og deltage i forskningsarbejde i sundhedssektoren
  • fortsætte i teoretisk og klinisk kompetencegivende videreuddannelse efter afsluttet grunduddannelse” (1)

Sygeplejerskernes ansvars- og kompetenceområde


I det efterfølgende er sygeplejerskernes ansvars- og kompetenceområde beskrevet ud fra: de fire praksissituationer, sygeplejerskernes erhvervs-, fagteoretiske og praksiskompetence, pædagogiske, organisatoriske samt sociale kompetence. 
Kompetencebetegnelserne er bl.a. valgt på baggrund af de betegnelser, der anvendes i ”Strategi for kompetenceudvikling blandt medarbejdere i sygeplejen på H:S Bispebjerg Hospital”, hvorfra definitionerne stammer (2). 

De fire praksissituationer


Delegeringen af sygeplejen sker ud fra de fire praksissituationer beskrevet af den norske sygeplejeteoretiker Marit Kirkevold, og omfatter patienter i den ikke problematiske, den problematiske, den akutte og den sundhedsfremmende og forebyggende situation (3).

Kirkevold beskriver endvidere, hvilke sygeplejekvalifikationer den enkelte praksissituation kræver.

Sygeplejerskerne er uddannet til at varetage plejen af patienter i alle fire praksissituationer, men er de eneste i plejegruppen, der er uddannet til at pleje patienter i den akutte og den problematiske situation.

Den ikke problematiske situation 
Kendetegnene ved patienten i den ikke problematiske situation er, at patientens behov og problemer er kendte, tilstanden er stabil og patient og plejepersonale er enige om målene.

Sygeplejen består ofte i at støtte og hjælpe i forhold til grundlæggende behov og de daglige gøremål.

Sygeplejen retter sig imod at fremme patientens selvhjulpen hed og livskvalitet. Der tages hensyn til patientens individualitet, idet plejen tilpasses patienternes vaner og specifikke ønsker.

Patienter der følger afdelingens modelprogram er i afdelingen defineret som værende i den ikke problematiske situation.

Den problematiske situation
Situationen er uklar og svært definerbar. Patientens behov og problemer er svære at identificere. Det er dermed vanskeligt at planlægge sygeplejehandlinger. Den problematiske situation er tilstede, når patientens tilstand er ustabil og ikke udvikler sig som forventet. Eksempler på den problematiske situation er den akut indlagte patient, patienter der ikke følger modelprogrammet, patienter med nedsat mestringsevne, patienter der udvikler akut konfusion, patienter med infektion, patienter med komplicerede ortopædkirurgiske brud, patienter med demens, patienter der er i krise samt patienter med andre konkurrerende lidelser.

Den akutte situation
Den akutte situation er kendetegnet ved pludselige og/eller uventede ændringer i patientens tilstand. Det er pludseligt opstået situationer, som ofte er dramatiske, komplekse og uoverskuelige. Tilstanden kræver hurtige afgørelser og umiddelbar indgriben. Patienten er ofte livstruet. Eksempler på akutte tilstande er f.eks. AMI, lungeødem, lungeemboli, compartment syndrom, fedtemboli, blødningsshock, udvikling af toksisk chok, gasgangræn eller nekrotiserende fasciit, sepsis, store udsving i blodsukker.

Den sundhedsfremmende og forebyggende situation
Den sundhedsfremmende- og forebyggende situation er kendetegnet ved, at problemer identificeres før de opstår, og udvikler sig til komplikationer. For ortopædkirurgiske patienter planlægges aktiviteter i forhold til kendte komplikationer ( fx sengelejekomplikationer) og sygeplejen individualiseres. Den forebyggende indsats for ortopædkirurgiske patienter tager sigte på, at patienten skal lære at mestre sin dagligdag og kunne tilrettelægge en dagligdag for sig selv og sin familie i sociale omgivelser.

Eksempler på den sundhedsfremmende – og forebyggende situation er forebyggelse i forhold til fald, tobak, alkohol, underernæring, senkomplikationer hos patienter med diabetes. Viden om hensigtsmæssig kost, forebyggelse af luxation. 

Sygeplejerskens erhvervskompetence


Erhvervskompetence relaterer sig til medarbejdernes funktionsdygtighed og omfatter det, som medarbejderne tager sig af og tager ansvar for. Det omfatter kundskaber af håndværksmæssig-, proceduremæssig og teknologisk karakter.

I sygeplejen beskrives erhvervskompetence ud fra: at udføre, at lede, at formidle og at udvikle sygeplejen (2).

Sygeplejerskens erhvervskompetence på det kompetente niveau er i afdeling M beskrevet således:

At udføre sygeplejen

  • Sygeplejersken varetager sygeplejen ud fra en helhedsvurdering af patientsituationen.
  • Sygeplejersken udarbejder sygeplejediagnoser og individuelle plejeplaner ud fra en grundig dataindsamling.
  • Sygeplejersken udfører sygeplejeopgaverne ud fra afdelingens udtrykte mål og holdninger formuleret i modelprogrammer og kliniske retningslinjer.
  • Sygeplejersken varetager primært sygeplejen af patienter i den problematiske og / eller akutte situation.
  • Sygeplejersken iværksætter sundhedsfremmende, forebyggende, rehabiliterende tiltag på baggrund af patientens helhedssituation.
At lede sygeplejen

  • Sygeplejersken er kontaktperson for 3 – 4 patienter.
  • Sygeplejersken delegerer bevidst ud fra de fire praksissituationer og medarbejdernes kvalifikationer og kompetence.
  • Sygeplejersken prioriterer egne arbejdsopgaver ud fra et overblik over afdelingens plejetyngde og personalefremmøde
  • Sygeplejersken inddrager relevant tværfagligt personale i plejen og behandlingen af patienten.

At formidle sygeplejen

  • Sygeplejersken er praktikvejleder for en sygeplejestuderende eller social- og sundhedsassistent elev.
  • Sygeplejersken underviser og vejleder patient, pårørende, så patienten har et grundlag for eget valg.
  • Sygeplejersken er ansvarlig for, at der kontinuerligt lægges planer for patientens plejeforløb.
  • Sygeplejersken formidler viden om patienten såvel mono- som tværfagligt og tværsektorielt mhp. at skabe sammenhæng og kontinuitet i forløbet.
At udvikle sygeplejen 
Sygeplejersken reflekterer over den sygepleje, der ydes i afdelingen og bidrager ud fra teoretisk viden, evidensbaseret viden og kliniske erfaringer til diskussion af sygeplejen mhp. fortsat udvikling heraf. 
Sygeplejersken anvender afdelingens informationsteknologi som arbejdsredskab og som middel til ajourføring af ny viden. 

Tilsvarende beskrivelse er udarbejdet for erhvervskompetencen hos sygeplejersker på kyndigt niveau. Denne forefindes i afdelingen. 

Sygeplejerskens fagteoretiske og praksiskompetence


Den fagteoretiske kompetence defineres som de begrebsmæssige, teoretiske og intellektuelle kompetencer i sygeplejen. Den opdeles i en sygeplejefaglig grundkompetence , som er grundlæggende for enhver udøvelse af sygeplejen som for eksempel omsorg, etik, sygeplejens historie, sygeplejeteorier og metoder. En almen klinisk kompetence der knytter sig til de fag- og kundskabsområder, der giver en teoretisk og videnskabelig grund for de almene kliniske sygeplejehandlinger. En speciel klinisk kompetence der giver et teoretisk og videnskabeligt grundlag for de specielle kliniske sygeplejeinterventioner.

Praksiskompetencen defineres som selve sygeplejeudøvelsen og kræver kundskaber som erfaring og refleksion.
Kompetencen opnås gennem oplevelser i praksis. 
Den opdeles i en almen praksiskompetence som omhandler omsorgs-, behovs- og socialpsykologiske handlinger. Den er altid mere eller mindre tilstede i udøvelsen af sygeplejen.
En speciel praksiskompetence som omhandler sygdoms- og behandlingsorienterende handlinger som er lindrende, rehabiliterende, vejledende, undervisende, profylaktiske og sundhedsfremmende (2).

I afdeling M er sygeplejen beskrevet i ”Mål for sygeplejen i afdeling M”, i modelprogrammer samt i kliniske og administrative retningslinjer, som der henvises til.

Sygeplejerskens pædagogiske kompetence
Den pædagogiske kompetence omhandler den information og undervisning sygeplejersken deltager i til patienter, pårørende, elever og studerende samt nyt personale.

Sygeplejerskens pædagogiske kompetence er i afdeling  defineret som:

  • informerer og underviser patienter og pårørende i forhold til behandlings- og plejeforløbet
  • er praktikvejleder for sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever
  • er klinisk vejleder for flere sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever
  • deltager i introduktion af nyt personale i forhold til afdelingens opbygning og indretning samt sygeplejefaglige metoder, praksis samt holdninger
  • er bevidst om sin funktion som rollemodel for god sygeplejepraksis

Sygeplejerskens organisatoriske kompetence
Den organisatoriske kompetence knytter sig til forståelse af organisationens situation og hvordan den påvirkes.

Sygeplejersken

  • har kendskab til H:S’ og Bispebjerg Hospitals opbygning og målsætning samt virksomhedsgrundlag
  • har forståelse for organiseringen af sygepleje, herunder afdelingens plejeform, de fire praksissituationer samt døgnrytme, idet delegeringen sker herudfra
  • planlægger og prioriterer egen arbejdstid ud fra afdelingens situation og personalefremmøde
  • anvender plejetyngdemålingen i sin delegering
  • kan ud fra et overblik prioritere og skære igennem i akutte situationer
  • er fortrolig med eget kompetenceområde samt samarbejdspartneres kompetence
  • har forståelse for samt udviser medansvar for afdelingens drift
  • er bekendt med, at der forefindes en beredskabsplan
Sygeplejerskens sociale kompetence 
Den sociale kompetence omhandler evner, forudsætninger og holdninger af social karakter. Den sociale kompetence er forbundet med det at omgås andre og den opfattelse, den enkelte har til og af eget arbejde (2).

Sygeplejerskens sociale kompetence i afdeling M er defineret som:

  • tager ansvar og udviser ansvarlighed i forhold til afdelingens funktion og trivsel
  • er arbejdsvillig og udviser hjælpsomhed
  • er i stand til et konstruktivt samarbejde
  • har evne til at skabe tillid, tryghed og udviser ærlighed og respekt for sine kolleger og deres betydning i afdelingen
  • har forståelse for betydningen af en god moral og etik i afdelingen
  • kan indgå i tværfaglige og tværsektorielle samarbejdsrelationer
  • er bevidst om egen formåen og er i stand til at sætte grænser
  • er fleksibel, indstillet på nytænkning og forandringer og kan se udfordringer heri
  • er indstillet på at tage initiativ til fortsat læring og uddannelse

Fagligt læringsmiljø


Et fagligt læringsmiljø skal være med til at sikre, at fagpersoner kontinuerligt oplever en styrkelse af deres faglige og personlige kvalifikationer.

Et fagligt læringsmiljø opnås ved:

  • at læring er en naturlig del af dagligdagen, idet der reflekteres over den direkte patientpleje og bevidst gøres brug af rollemodeller for god sygeplejepraksis
  • at der ud fra beskrevne kompetenceøgende programmer fastsættes planlagt undervisning målrettet den enkelte faggruppe
  • at der er mulighed for tilrettelæggelse af undervisning i afsnittet ved et aktuelt behov
  • at der ud fra medarbejderudviklingssamtaler tilrettelægges kompetenceøgning af den enkelte medarbejder ud fra dennes kompetence samt faglige og personlige kvalifikationer
  • at der en til to gange årligt afholdes temadage, hvor indholdet bestemmes ud fra et aktuelt behov i afdelingen
  • at der tilbydes sygeplejefaglig vejledning ud fra et vurderet behov
  • at der tilrettelægges undervisning for hele afdelingen ved eksterne undervisere

Referencer
1. Bekendtgørelse nr. 232 af 30.03.2001 om Sygeplejerskeuddannelsen § 1, stk. 2 punkt 1 – 5

2. Meldgaard Elsebeth et al. Strategi for kompetenceudvikling blandt medarbejdere i sygeplejen på H:S Bispebjerg Hospital. Februar 2002

3. H:S Direktionen. Plejestabsstruktur ved H:S Hospitalerne og Amager Hospital. 1998

Kompetenceudviklingsprogram for nyansatte sygeplejersker


Fra 0 til 12 måneder 

Skema over kompetenceudviklingsprogram for nyansatte sygeplejersker kan hentes her:
Kompetenceudviklingsprogram for den nyansatte sygeplejerske 


Skema over kompetenceudviklingsprogram for den kompetente sygeplejerske kan hentes her:


Skema over kompetenceudviklingsprogram for den kyndige sygeplejerske kan hentes her:


Skema over kompetenceudviklingsprogram for ekspertsygeplejersker kan hentes her:




Redaktør