Kompetenceudvikling for Social- og Sundhedsassistenter

​At udøve sygepleje til patienter med ortopædkirurgiske sygdomme incl. medicinske diagnoser og sociale- og psykiske problemer er i dag ikke blot et spørgsmål om at være uddannet social- og sundhedsassistent, men i høj grad et spørgsmål om at være oplært og uddannet til at kunne håndtere situationen.

Afdelingens patientkategori spænder vidt og stiller krav om stor viden i udøvelse af den kliniske sygepleje.

For at kunne tilgodese de mange faglige forventninger og krav har den sygeplejefaglige ledergruppe i afdeling M beskrevet tre forskellige kompetenceniveauer for social- og sundhedsassistenter:

  • Den nyansatte social- og sundhedsassistent
  • Den kompetente social- og sundhedsassistent
  • Den kyndige social- og sundhedsassistent
Inden for hvert kompetenceniveau er de faglige forventninger beskrevet inden for områderne: 


  • Erhvervs-, fagteoretisk- og praksiskompetence.
  • Pædagogiske kompetence
  • Organisatoriske kompetence
  • Sociale kompetence

Rammer for fagligt læringsmiljø og kompetenceudvikling
Et fagligt læringsmiljø skal være med til at sikre, at fagpersoner kontinuerligt oplever en styrkelse af deres faglige – og personlige kvalifikationer.
Et fagligt læringsmiljø opnås ved: 


  • at læring er en naturlig del af dagligdagen, idet der reflekteres over den direkte patientpleje og bevidst gøres brug af rollemodeller for god sygeplejepraksis
  • at der ud fra beskrevne kompetenceøgende programmer fastsættes planlagt undervisning målrettet den enkelte faggruppe
  • at der er mulighed for tilrettelæggelse af undervisning i afsnittet ved et aktuelt behov
  • at der ud fra medarbejderudviklingssamtaler tilrettelægges kompetenceøgning af den enkelte medarbejder udfra dennes kompetence samt faglige – og personlige kvalifikationer
  • at der en til to gange årligt afholdes temadage, hvor indholdet bestemmes ud fra et aktuelt behov i afdelingen
  • at der tilbydes sygeplejefaglig vejledning ud fra et vurderet behov
  • at der tilrettelægges undervisning for hele afdelingen ved eksterne undervisere

Kompetencebeskrivelse for social- og sundhedsassistenter


Formål
Kompetencebeskrivelserne er et middel til faglig udvikling og et værktøj, der skal være med til at sikre opfyldelsen af Mål for H:S i 2000, Virksomhedsgrundlag og kvalitetsmål for BBH, afdeling M's overordnede mål samt mål for sygeplejen, samt Sygeplejens virksomhed i afdeling M. Kompetencebeskrivelserne skal anvendes i forbindelse med nye social- og sundhedsassistentens introduktionsforløb samt ved udviklingssamtaler som middel til en målrettet faglig udvikling af afdelingens social- og sundhedsassistenter.

Mål
Målet med at anvende kompetencebeskrivelserne er: 
at den enkelte social- og sundhedsassistents kvalifikationer vurderes ud fra faglige kriterier

  • at identificere den enkelte social- og sundhedsassistents behov for udvikling i forhold til kompetencebeskrivelserne
  • at planlægge et individuelt udviklingsforløb
  • at identificere afdelingens samlede sygeplejefaglige ressourcer
  • at objektivt vurdere den enkelte social- og sundhedsassistents kvalifikationer ud fra faglige kriterier med henblik på individuelle lønforhandlinger.

Ansvars- og kompetenceområde

 I det efterfølgende er social- og sundhedsassistenternes ansvars- og kompetenceområde beskrevet ud fra: de fire praksissituationer, social- og sundhedsassistentens erhvervs-, fagteoretiske – og praksiskompetence, pædagogiske -, organisatoriske – samt sociale kompetence. 
Kompetencebetegnelserne er bl.a. valgt på baggrund af de betegnelser, der anvendes i ”Strategi for kompetenceudvikling blandt medarbejdere i sygeplejen på H:S Bispebjerg Hospital”, hvorfra definitionerne stammer (2). 

De fire praksissituationer

 
Delegeringen af sygeplejen sker ud fra de fire praksissituationer beskrevet af den norske sygeplejeteoretiker Marit Kirkevold, og omfatter patienter i den ikke problematiske, den problematiske, den akutte og den sundhedsfremmende og forebyggende situation (3).
Kirkevold beskriver endvidere, hvilke sygeplejekvalifikationer den enkelte praksissituation kræver.
Sygeplejerskerne er uddannet til at varetage plejen af patienter i alle fire praksissituationer, men er de eneste i plejegruppen, der er uddannet til at pleje patienter i den akutte og den problematiske situation. 

Den ikke problematiske situation 
Kendetegnene ved patienten i den ikke problematiske situation er, at patientens behov og problemer er kendte, tilstanden er stabil og patient og plejepersonale er enige om målene. Sygeplejen består ofte i at støtte og hjælpe i forhold til grundlæggende behov og de daglige gøremål.
Sygeplejen retter sig imod at fremme patientens selvhjulpen hed og livskvalitet. Der tages hensyn til patientens individualitet, idet plejen tilpasses patienternes vaner og specifikke ønsker.
Patienter der følger afdelingens modelprogram er i afdelingen defineret som værende i den ikke problematiske situation. 

Den problematiske situation
Situationen er uklar og svært definerbar. Patientens behov og problemer er svære at identificere. Det er dermed vanskeligt at planlægge sygeplejehandlinger. Den problematiske situation er tilstede, når patientens tilstand er ustabil og ikke udvikler sig som forventet. Eksempler på den problematiske situation er den akut indlagte patient, patienter der ikke følger modelprogrammet, patienter med nedsat mestringsevne, patienter der udvikler akut konfusion, patienter med infektion, patienter med komplicerede ortopædkirurgiske brud, patienter med demens, patienter der er i krise samt patienter med andre konkurrerende lidelser.

Den akutte situation
Den akutte situation er kendetegnet ved pludselige og / eller uventede ændringer i patientens tilstand. Det er pludseligt opstået situationer, som ofte er dramatiske, komplekse og uoverskuelige. Tilstanden kræver hurtige afgørelser og umiddelbar indgriben. Patienten er ofte livstruet. Eksempler på akutte tilstande er f.eks. AMI, lungeødem, lungeemboli, compartment syndrom, fedtemboli, blødningsshock, udvikling af toksisk chok, gasgangræn eller nekrotiserende fasciit, sepsis, store udsving i blodsukker.

Den sundhedsfremmende og forebyggende situation
Den sundhedsfremmende- og forebyggende situation er kendetegnet ved, at problemer identificeres før de opstår, og udvikler sig til komplikationer. For ortopædkirurgiske patienter planlægges aktiviteter i forhold til kendte komplikationer ( fx sengelejekomplikationer) og sygeplejen individualiseres. Den forebyggende indsats for ortopædkirurgiske patienter tager sigte på, at patienten skal lære at mestre sin dagligdag og kunne tilrettelægge en dagligdag for sig selv og sin familie i sociale omgivelser.
Eksempler på den sundhedsfremmende – og forebyggende situation er forebyggelse i forhold til fald, tobak, alkohol, underernæring, senkomplikationer hos patienter med diabetes. Viden om hensigtsmæssig kost, forebyggelse af luxation. 

Erhvervskompetence


Erhvervskompetence relaterer sig til medarbejdernes funktionsdygtighed og omfatter det, som medarbejderne tager sig af og tager ansvar for. Det omfatter kundskaber af håndværksmæssig-, proceduremæssig og teknologisk karakter.
I sygeplejen beskrives erhvervskompetence ud fra: at udføre, at lede, at formidle og at udvikle sygeplejen (2).

Social- og sundhedsassistentens erhvervskompetence er i afdeling M beskrevet således:

At udføre sygeplejen

Social- og sundhedsassistenten:

  • varetager selvstændigt den grundlæggende sygepleje til patienter i den ikke problematiske situation.
  • udfører selvstændigt beskrevne specielle sygeplejeopgaver efter teoretisk og praktisk oplæring i disse.
  • udfører sygeplejen ud fra afdelingens udtrykte mål og holdninger formuleret i modelprogrammer og kliniske retningslinjer.
  • deltager i plejen af patienter i den problematiske situation efter delegering fra sygeplejersken.
At lede sygeplejen

Social- og sundhedsassistenten:

  • er kontaktperson for patienter i ikke problematiske situationer.
  • prioriterer egne arbejdsopgaver ud fra et overblik over afsnittets plejetyngde og personalefremmøde
At formidle sygeplejen

Social- og sundhedsassistenten:

  • dokumenterer udført sygepleje og udarbejder plejeplaner for patienter i ikke problematiske situationer.
  • deltager i introduktion og vejledning af nyt personale, elever og studerende.
  • har ansvar for at formidle sin viden om egne patienter ved patientkonferencer.
At udvikle sygeplejen

  • Social- og sundhedsassistenten reflekterer over den grundlæggende sygepleje i afdelingen, og bidrager ud fra viden og kliniske erfaringer til diskussioner af sygeplejen med det formål, at der fortsat sker kvalitetsudvikling.
  • anvender afdelingens informationsteknologi som arbejdsredskab og som middel til ajourføring af ny viden.
At dispensere og administrere medicin

Social- og sundhedsassistenten 

  • har efter fastsættelse af afdelingsledelsen og efter specifik uddannelse, ret til begrænset dispensering af medicin (= ophælding af medicin, der ikke forudsætter dosisberegning og / eller blanding og som ikke skal administreres parenteralt)
  • må efter fastsættelse af afdelingsledelsen og efter specifik uddannelse, give subcutane og intramuskulære injektioner, men ikke administrere intravenøse injektioner = begrænset administrationsret (en afgrænset kompetence til alene at foretage per oral administration og / eller administration af udvalgte lægemidler, i henhold til lokale vejledninger, herunder også subkutane og intramuskulære injektioner)

Fagteoretiske og praksiskompetence


Den fagteoretiske kompetence defineres som de begrebsmæssige, teoretiske og intellektuelle kompetencer i sygeplejen. 
Den opdeles i:

  • en sygeplejefaglig grundkompetence, som er grundlæggende for enhver udøvelse af sygeplejen som for eksempel omsorg, etik, sygeplejens historie, sygeplejeteorier og metoder.
  • en almen klinisk kompetence der knytter sig til de fag- og kundskabsområder, der giver en teoretisk og videnskabelig grund for de almene kliniske sygeplejehandlinger.
  • en speciel klinisk kompetence der giver et teoretisk og videnskabeligt grundlag for de specielle kliniske sygeplejeinterventioner.
Praksiskompetencen defineres som selve sygeplejeudøvelsen og kræver kundskaber som erfaring og refleksion. Kompetencen opnås gennem oplevelser i praksis.
Den opdeles i

  • en almen praksiskompetence som omhandler omsorgs-, behovs- og socialpsykologiske handlinger. Den er altid mere eller mindre tilstede i udøvelsen af sygeplejen.
  • en speciel praksiskompetence som omhandler sygdoms- og behandlingsorienterende handlinger som er lindrende, rehabiliterende, vejledende, undervisende, profylaktiske og sundhedsfremmende (2).

Almen- og specielle praksiskompetence


I det følgende beskrives social- og sundhedsassistentens almene – og specielle praksiskompetence i afdeling M. Virginia Hendersons 14 behovsområder er anvendt som dispositionen til beskrivelsen af de specifikke opgaver, der foretages hos patienter indlagt i ortopædkirurgisk afdeling. (ea) står for "efter aftale med sygeplejersken. 

Indlæggelse 

Social- og sundhedsassistenten:

  • deltager i dataindsamling (med bl.a. Braden scorer, ernæringsrisikovurdering osv.)
  • udleverer og gennemgår diverse pjecer
  • måler blodtryk, puls og temperatur indhenter samtykke til videregivelse af helbredsoplysninger
  • identificerer patienten og giver patienten ID-armbånd på
  • opbevarer og udleverer patientens værdisager efter gældende retningslinjer
  • ringer til forvagt mhp. optagelse af journal
  • kontakter pårørende, hjemmeplejen og plejehjem
  • yder omsorg og information ud fra patientens situation og reaktion

Præoperative forløb

Social- og sundhedsassistenten

  • informerer patienten om indlæggelsesforløbet
  • kontakter pårørende efter aftale med patienten
  • opsætter faste og tørste skilt
  • klargør patient til operation (personlig toilette)
  • klargør seng
  • måler blodtryk, puls og temperatur
  • observerer for smerter ved hjælp af VAS-scoren
  • tager mål til TED-strømper efter ordination
  • observerer vandladning hos patienten
  • bestiller prøver/undersøgelser efter ordination
  • giver Innohep efter ordination
  • formelder patient på operationsgangen
  • opbevarer proteser/høreapparater og briller
  • foretager observationer af venflon
  • skifter isotoniske iv-væske (ea)
  • lejrer patienten så smertelindring og hvile opnås
  • yder omsorg og information ud fra patientens situation og reaktion
Postoperative forløb

Social- og sundhedsassistenten deltager i modtagelse af patienten ved at:

  • måle blodtryk, puls og temperatur
  • observere patientens bevidsthedsniveau, mental tilstand, hud, respiration
  • observere evt. ilt og fugter
  • observere patientens opererede ekstremitet og forbindingen
  • aflæse dræn og sikre drænets funktion
  • observere for smerter (VAS-score)
  • observere og pleje i forbindelse med patientens udskillelser (vandladning. afføring, opkastning)
  • tilbyde mad og drikke
  • bestille postoperative prøver og røntgen efter ordination
  • bestille fysioterapeut / ergoterapeut i GS
  • foretage observationer omkring venflon/ sætter prop i (ea)
  • opsætte væsker (ea)
  •  informere pårørende
  • yde omsorg og information ud fra patientens situation og reaktion
Mobilisering 

Social- og sundhedsassistenten

  • deltager i mobiliseringen af patienten og sikrer at mobiliseringen progredieres i takt med patientens formåen
  • overholder regimerne for de enkelte diagnoser ved lejring og mobilisering af patienten
  • vejleder og underviser patient ud fra afdelingens mobiliseringsplaner og regimer
  • deltager i at tilpasse mobiliseringsplanen ud fra patientens tilstand og ressourcer
  • udarbejder individuelle mobiliseringsplaner (ea)
  • udarbejder døgnrytmeplan i samarbejde med patienten (ea)
  • instruerer patienten i hjælpemidler
  • oplyser og vejleder patienten i vigtigheden af mobilisering (og venepumpeøvelser)
  • lejrer patienten korrekt i sengen ud fra fraktur og behov
  • træner forflytning med patienten
  • mobiliserer patienten til veltilrettet stol
  • deltager i tværfagligt samarbejde med fysioterapeut, ergoterapeut og portør
  • sikrer smertedækning før mobilisering (ea)
Personlig toilette og påklædning

Social- og sundhedsassistenten

  • støtter og guider patienten til selv at varetage personlig toilette og påklædning ud fra en individuel tilpasning plejeplan
  • informerer patienten om genoptræningen i forhold til at blive selvhjulpen med personlig toilette og påklædning
  • observerer om patienten har behov for specielle hjælpemidler for at kunne mestre personlig toilette og påklædning
  • anvender og instruerer patienten i tildelte hjælpemidler
  • anvender hudplejemidler ud fra hudens tilstand
  • hjælper patienten til at være æstetisk påklædt under indlæggelsen

Væske og ernæring

Social- og sundhedsassistenten

  • sikrer at patienten føler sig velsoigneret inden indtagelse af mad og drikke
  • sikrer at patienten hjælpes tilrette i spisesituationen
  • hjælper patienten i spisesituationen
  • sikrer at patienten oplever at spisesituationen er æstetisk
  • sikrer at patienten bliver vejet
  • deltager i risikovurdering af patienten
  • sikrer at der tages højde for evt. fødevareallergi
  • deltager i udarbejdelsen af individuelle ernæringsplaner
  • udfylder ernærings- og væskeskema samt efter hver vagt, sammentæller disse
  • imødekommer specielle ønsker hos patienterne
  • inddrager patient i sin ernæringssituation
  • præsenterer patienten for de ernæringstilbud, der er på hospitalet
  • deltager i vejledningen af patient og pårørende vedrørende sammenhængen mellem sygdom og ernæring
  • bestiller diætist mhp. specielkost (ea)
  • Tjekker sondens beliggenhed og indgiver sondeernæring (ea)
Smerter

Social- og sundhedsassistenten

  • vurderer patientens smerter med VAS-skala
  • vejleder og underviser patienten i fordelene ved smertestillende eksempelvis før mobilisering
  • deltager i smertelindring af patienten, f.eks. ved ændret lejring, kulde- og varmebehandling
  • deltager i vejledning og støtte i håndtering af smerter og ubehag
  • observerer virkning / bivirkning af smertebehandlingen
Søvn, hvile og velvære

Social- og sundhedsassistenten

  • Sikrer at patienten har en seng der opfylder dennes behov (bl.a. mht. Bradenscore)
  • tilrettelægger den enkelte patients døgnrytme ud fra dennes behov, med passende variation mellem aktivitet og hvile
  • støtter og hjælper patienten ud fra en individuel vurdering af patientens velvære og tilstand

Udskillelse af affaldsstoffer

Social- og sundhedsassistenten

  • afdækker patientens vandladnings- og afføringsmønster
  • hjælper patienten ved toiletbesøg
  • hjælper patienten til at føle sig velsoigneret i forbindelse med udskillelser (nedre toilette ved skiftning af ble, tilbud om håndvask o. lign.)
  • observerer patientens udskillelser
  • vejleder om forebyggelse af urinvejsinfektion
  • vejleder om forebyggelse af obstipation
  • giver afføringsmiddel rektalt- microlax- rektalsonde (ea)
  • registrerer diurese/defækation
  • foretager urinstix / fæcesprøver
  • sender prøver til dyrkning og resistensbestemmelse
  • vejleder i forhold til urininkontinens
  • vejleder i hjælpemidler ved urininkontinens
  • vejleder i bækkenbundstræning
  • kender kriterierne for anlæggelse af kateter i afdelingen
  • anlægger kateter á demeure hos kvinder (ea)
  • foretager SIK af blæren hos kvinder (ea)
Værdier

Social- og sundhedsassistenten

  • måler patientens temperatur dagligt ud fra kriterier herfor
  • måler blodtryk og puls hos patienten
  • rapporterer temperaturforhøjelse videre til sygeplejerske eller læge
  • deltager i observation af vitale funktioner hos kritisk syge patienter (ea)
  • afklæder og afdækker patienter med temperaturforhøjelse
  • sikrer at patienter med temperaturforhøjelse tilbydes sufficient væskemængde
  • tilbyder patienter med temperaturforhøjelse at blive soigneret og få skiftet tøj efter behov
  • måler saturation (ea)
  • måler blodsukker
Respiration og kredsløb

Social- og sundhedsassistenten

  • sikrer at patienten med respirationsproblemer lejres under hensyn hertil
  • observerer evt. ekspectorat
  • opsætter og observerer ilt, fugter og sug
  • hjælper patienten ved ekspektorat til D+R
  • tilbyder næse- og mundpleje
  • giver C-PAP
Sårpleje

Operations sår

Social- og sundhedsassistenten

  • skifter forbindinger (ea)
  • fjerner dræn
  • fjerner suturer, med undtagelse af patienter der er amputeret eller har fået indsat en knæalloplastik
  • observerer og reagerer på ændringer i sårhelingsprocessen
  • sikrer at patienten er velinformeret om ernæringens betydning for sårhelingen
Øvrige sår

Social- og sundhedsassistenten

  • udarbejder sårplejeplan (ea)
  • foretager steril forbindingsskift (% sår med blottet knogle og sener)
  • udfører sårpleje af overfladiske sår
Sikkerhed

Social- og sundhedsassistenten

  • deltager i forebyggelse af faldulykker under indlæggelsen (klokkesnor inden for rækkevidde, sengen nede, sengehestene oppe efter en vurdering af patienten)
  • overholder de hygiejniske principper under udøvelse af sygeplejen
  • overholder gældende regler for håndtering af farlige stoffer
  • udfylder anmeldelsen ”utilsigtede hændelser”
  • har viden om kontaktallergier som f.eks. latexallergi
Udskrivelse

Social- og sundhedsassistenten 

  • inddrager og informerer patienten i udskrivelsen
  • informerer pårørende og patient om udskrivelse og efterbehandling (ea)
  • har viden til primærsektorens tilbud
  • vurderer og identificerer i samarbejde med sygeplejersken og det tværfaglige personale patientens behov for hjælpemidler eller andre tiltag
  • iværksætter i samarbejde med ældrekonsulent aflastningsophold
  • deltager ved hjemmepleje konference hos tildelte patienter
  • informerer patienten om bivirkninger ved medicin samt udleverer pjecer ved ny medicin (ea)
  • kontakter og bestiller hjemmepleje
  • skriver sygeplejerapport til primær sektor
  • rekvirerer og udleverer evt. værdigenstande
  • udskriver patient i GS
  • bestiller kørsel i GS
Sygeplejedokumentation

Social- og sundhedsassistenten

  • anvender patientjournalen
  • dokumenterer indhentede data
  • har ansvar for korrekthed af data
  • dokumenterer egne observationer og handlinger

Pædagogiske kompetence


Den pædagogiske kompetence omhandler den information og undervisning social- og sundhedsassistenten giver til patienter, pårørende, elever og studerende samt øvrigt personale.
Social- og sundhedsassistentens pædagogiske opgaver er at:

  • deltage i information og undervisning af patienter i forhold til grundlæggende sundheds- og sygeplejeopgaver
  • deltage i vejledning af social- og sundhedsassistentelever i forhold til grundlæggende sundheds- og sygeplejeopgaver
  • deltage i introduktion af nyt personale i forhold til afdelingens opbygning og indretning samt afdelingens grundlæggende sundheds- og sygepleje 
  • være bevidst om sin funktion som rollemodel for god sygeplejepraksis
  • deltage i praktikvejlederfunktionen for social – og sundhedsassistentelever samt deltage i uddannelsen af studerende i observationspraktik og 3. semester sygeplejestuderende

Organisatoriske kompetence


Den organisatoriske kompetence knytter sig til forståelse af organisationens situation og hvordan den påvirkes.
Dette indebærer at social- og sundhedsassistenten:

  • har forståelse for organiseringen af sygepleje, herunder afdelingens plejeform, de fire praksissituationer samt døgnrytme
  • har forståelse for det ansvar der følger med rollen som kontaktperson
  • planlægger og prioriterer eget arbejde ud fra afdelingens aktuelle situation og personalefremmøde
  • er fortrolig med eget kompetenceområde samt samarbejdspartneres kompetence
  • har forståelse for samt udviser medansvar for afdelingens drift
  • er bekendt med, at der forefindes en beredskabsplan

Sociale kompetence

 
Den sociale kompetence omhandler evner, forudsætninger og holdninger af social karakter. Dette viser sig ved at social- og sundhedsassistenten: 
tager ansvar og udviser ansvarlighed i forhold til afdelingens funktion og trivsel 
er arbejdsvillig og udviser hjælpsomhed 
er i stand til et konstruktivt samarbejde 
har evne til at skabe tillid, tryghed og udviser ærlighed og respekt for sine kolleger og deres betydning i afdelingen 
har forståelse for betydningen af en god moral og etik i afdelingen 
kan indgå i tværfaglige og tværsektorielle samarbejdsrelationer er bevidst om egen formåen og er i stand til at sætte grænser 
er fleksibel, indstillet på nytænkning og forandringer og kan se udfordringer heri 
er indstillet på at tage initiativ til fortsat læring og uddannelse 

Referencer 
  1. Uddannelsesstyrelsen. Redaktion: Friediger Henrik. Fakta om SOSU – reformen 2001. Produktion Hedegaard Werner. 1. udgave, 1. oplag. Oktober 2001
  2. Meldgaard Elsebeth et al. Strategi for kompetenceudvikling blandt medarbejdere i sygeplejen på H:S Bispebjerg Hospital. Februar 2002
  3.  H:S Direktionen. Plejestabsstruktur ved H:S Hospitalerne og Amager Hospital. 1998
  4. H:S tværgående vejledning. Kontrol, administration, mærkning og udlevering af medicin

Kompetenceudviklingsprogram for nyansat social- og sundhedsassistent


EmneIndhold / formålTidsforbrug
Introduktions-program
  • indføres i afd. M’s specifikke sygeplejepraksis
  • får indsigt i det akutte – og elektive patientforløb
  • får indsigt i de mest almindelige frakturtyper i afdelingen samt den målrettede sygepleje, der knytter sig hertil
  • øger sit kendskab til den præ- og postoperative sygepleje
  • øger sin viden og praktiske kunnen i forhold til instrumentelle opgaver
  • får kendskab til afdeling M’s tværfaglige samarbejdspartnere
  • bliver kendt med afdeling M’s arbejdsgange og rutiner
  • får indsigt i det grønne system og indøver de mest anvendte kommandoer
Totalt 2 uger
(5 dage tilrettelægges som en overordnet introduktion)
Total:
37 teoritimer
37 praktiktimer
C-PAP behandling
  • får viden om indikationen for C-PAP behandling
  • kan klargøre til ilt- og C-PAP behandling
  • kan gennemføre C-PAP behandling
1 time
1. evaluerings-samtale
  • Den nyansatte, afdelingssygeplejersken og den kliniske sygeplejespecialist evaluerer introduktionsperioden.
  • Stillingtagen til om samarbejdet skal fortsætte.
  • Konklusion og videre planlægning af oplæringsforløbet.
(tilrettelægges 6 uger efter den nyansatte er begyndt i afd.)
Læring i patientplejenErfarent plejepersonale er rollemodel og vejleder i patientplejenDagligt
Daglige konference-situationerRelevante patientsituationer tages op – fokus er læring30 min. (tilrettelægges 3 gange om ugen mellem kl. 13.15 – 13.45)
Ortopædkirurgi
  • at øge social- og sundhedsassistentens viden og færdigheder i at varetage plejen af patienter i ikke-problematiske situation
Tilrettelagte emner er:
  • Hoftebrud
  • Total hoftealloplastik
  • Luxationer og revisionsalloplastik
  • Frakturer af overekstremiteten
  • Sportskirurgisk tema: Knæ
  • Sportskirurgisk tema: Skulder
  • Crus / malleol frakturer
  • Amputation
1½ time x 1 om måneden (fredag).
Der tilrettelægges 8 undervisnings-seancer om året
Total:12 teoritimer
Undervisning i ernæringSocial- og sundhedsassistenten skal øge sit kendskab til og praktiske kunnen i forhold til: 
  • at deltage i ernærings-risikovurdering, i kosttilbud på BBH, i registrering af kost- og væskeindtag, i sammensætning af en ernæringsrigtig kost, i principperne ved sondeernæring
1½ time
Lejring/ mobilisering ADLSocial- og sundhedsassistenten skal øge sin viden i forhold til korrekt lejring af den ortopædkirurgiske patient, i principperne i og formålet med mobiliseringen af patienterne, i formålet med en standardplejeplan, i principperne for evaluering af mobiliseringsforløbet, i mulige hjælpemidler til understøttelse af ADL, i konsekvenserne af manglende mobilisering1½ time
BandagerSocial – og sundhedsassistenten skal øge sit kendskab til og praktiske færdigheder i forhold til de mest anvendte bandager i afdelingen1½ time (evt. som workshop i amb.)
HygiejneSocial- og sundhedsassistenten skal øge sit kends​kab til overholdelse af almindelige hygiejniske principper i forebyggelsen af infektioner, i principperne ved isolation af patienter, i overholdelse af steril teknik1½ time
Terminal pleje og pleje af den døde patientSocial- og sundhedsassistenten skal øge sit kendskab: 
  • til en værdig pleje af den døende og døde patient og dennes pårørende.
  • til, hvilke muligheder der er for pleje af den terminale patient i primær sektoren
  • til, hvordan den døde patient gøres i stand
  • til mulighederne omkring begravelsen af den afdøde
1½ time
2. evaluerings-samtale
  • Den nyansatte, afdelingssygeplejersken og den kliniske sygeplejespecialist evaluere introduktionsperioden​.
  • Konklusion og videre planlægning af oplæringsforløbet.
1 time (tilrettelægges 6 mdr. efter den nyansatte er begyndt i afd.)
Medarbejder-udviklings-samtaleat vurdere den enkelte social- og sundhedsassistens kvalifikationer ud fra faglige kriterier at identificere den enkelte social- og sundhedsassistents behov for udvikling i forhold til kompetencebeskrivelsen at planlægge og tilrette afdelingens kompetenceudviklende program efter individuelle behov og hensyn1 time efter 1 års ansættelse.Ved samtalen deltager social- og sundheds-assistenten og afdelings-sygeplejersken
  Totale timetal:
56,5 teoritimer
37 praktiktimer

Kompetenceudviklings program for den kompetente social- og sundhedsassistent

 
EmneIndhold / formålTidsforbrug
Undervisning i ITSocial- og sundheds-assistenten skal øge sit kendskab til og praktiske kunnen i forhold til IT-muligheder i forhold til de mest anvendte bestillinger i det Grønne system, i forhold til at kunne hente relevant viden om afdelingens mål, politikker og procedurer på Q – drevet1½ time
Forflytnings-teknikSocial- og sundheds-assistenten skal repetere korrekte arbejdsstillinger med det formål at forebygge sygdomme i bevægeapparatet1½ time
Undervisning i doku-mentationSocial- og sundheds-assistenten skal øge sin viden i forhold til dokumentation hos patienter i ikke-problematiske situationer1½ time
Introduktion til ansvar for ikke problematiske patienterSocial- og sundheds-assistenten skal øge sit kendskab til, hvad det vil sige at få tildelt ansvaret for den ikke- problematiske patient1½ time
Undervisning i sårplejeSocial- og sundheds-assistenten skal øge sit kendskab til pleje af ikke komplicerede sår, herunder: sårs forskellige stadier, principper i sårpleje, mest almindelige sårprodukters anvendelse og virkning1½ time
Undervisning i urin-inkontinensSocial- og sundheds-assistenten skal øge sit kendskab til forskellige inkontinensformer, korrekt anvendelse af bleer, forebyggelse af urininkontinens1½ time
Udskrivelse/ primær sektors tilbud/ hjemmepleje-konferenceSocial- og sundheds-assistenten skal øge sit kendskab til udskrivelses-politikken i afdeling M, i de tilbud primær sektoren kan tilbyde, i formålet med og den praktiske afholdelse af hjemmeplejekonference1½ time
Undervisning i væsketerapiSocial- og sundheds-assistenten skal øge sit kendskab til de forskellige iv-væskers indhold, i korrekt opsætning af iv-væsker, i pleje og observation af venflon, i propning af venflon1½ time
Professional-isme/ etik og moral, samt medansvar
  • at social- og sundheds-assistenten øger sin bevidsthed om sin professionelle rolle som samarbejdspartner i forhold til kolleger, patienter og pårørende
  • Hvad forventer afdeling M af social- og sundheds-assistenten
1½ time
Temadage
  • emne er defineret ud fra afdelingens aktuelle behov
  • temadagen tilrettelægges for hele afsnittet med det formål at sikre ensartet information samt implementering.
  • på hver anden temadag undervises der i henholdsvis hjertestop og brandsikkerhed
1 dag hver ½ år.
Total:12 teoritimer
Medarbejder-udviklings-samtale
  • at vurdere den enkelte social- og sundhedsassistens kvalifikationer ud fra faglige kriterier
  • at identificere den enkelte social- og sundheds-assistents behov for udvikling i forhold til kompetence-beskrivelsen
  • at planlægge og tilrette afdelingens kompetence-udviklende program efter individuelle behov og hensyn
1 time efter 1 års ansættelse.
Ved samtalen deltager social- og sundheds-assistenten og afdelings-sygeplejersken
  Totale timetal:
25,5 teoritimer
              

Kompetenceudviklings program for den kyndige social- og sundhedsassistent


EmneIndhold / formålTidsforbrug
Praktik-vejlederkursusat øge social- og sundhedsassistentens pædagogiske viden i forhold til at indgå som med-praktikvejleder for social- og sundhedsassistent- og opskolingselever6 timer x 4 dage
Total: 24 teoritimer
Sygeplejefaglig vejledninggennem refleksion øges social- og sundhedsassistentens faglige identitet2 timer x 10Total:20 teoritimer
Undervisning i diabetes mellitusat social- og sundhedsassistenten ajourfører og udvikler sin viden om diabetes, herunder årsag, kost, insulin, tabletbehandling, motion, forpleje, påvirkning af blodsukkeret, symptomer på hypoglykæmi, coma diabetikum1½ time
Undervisning i kroniske lungelidelserat social- og sundhedsassistenten ajourfører og udvikler sin viden om kroniske lungelidelser, herunder årsager, hvad der fremmer og hæmmer vejrtrækningsbesvær, forebyggende tiltag, medicinske behandling1½ time
Undervisning i demens og konfusionat social- og sundhedsassistenten ajourfører og udvikler sin viden om demens og konfusion, herunder identifikation af patienter i risiko for udvikling af konfusion, forskellen mellem demens og konfusion, symptomerne og adfærdsmønstret ved demens og konfusion, biologiske og psykosociale årsager, forebyggelse af konfusion, kommunikation med patienter der er demente / konfuse, omsorg for patient og pårørende1½ time
Undervisning i apoplexia cerebriat social- og sundhedsassistenten ajourfører og udvikler sin viden om apoplexia cerebri, herunder årsager, symptommønster i forhold til hvor apoplexi rammer, pleje af patienten1½ time
Temadage
  • emne er defineret udfra afdelingens aktuelle behov temadagen tilrettelægges for hele afsnittet med det formål at sikre ensartet information samt implementering.
  • på hver anden temadag undervises der i henholdsvis hjertestop og brandsikkerhed
1 dag hver ½ år.
Total:12 teoritimer
Medarbejder-udviklings-samtaler
  • at vurdere den enkelte social- og sundhedsassistens kvalifikationer ud fra faglige kriterier
  • at identificere den enkelte social- og sundhedsassistents behov for udvikling i forhold til kompetence-beskrivelsen
  • at planlægge og tilrette afdelingens kompetence-udviklende program efter individuelle behov og hensyn
1 time efter 1 års ansættelse.
Ved samtalen deltager social- og sundheds-assistenten og afdelings-sygeplejersken
   Totale timetal:
62 teoritimer
 


Redaktør