For studerende

Afdeling M har mange uddannelsesforpligtigelser inden for flere faggrupper. Som uddannelsessted udgør afdelingen sammen med de øvrige hospitaler i Region Hovedstaden og Københavns Universitet, Københavns Universitetshospital. Afdeling M er, af Københavns professionshøjskole, godkendt som klinisk undervisningssted til sygeplejestuderende.

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Vi har følgende kategorier af uddannelsessøgende:

  • Medicinstuderende 7. semester, ca. 30 p.a.
  • Læger i turnusstillinger.
  • Læger under uddannelse til almen praksis.
  • Læger i supplerende uddannelse i forbindelse med speciallæge godkendelse i andet speciale.
  • Læger i alle stadier af uddannelsen til speciallæge i ortopædkirurgi.
  • Sygeplejestuderende 1., 2., 4., 5 og 6. semester ca 55 p.a.
  • Ambulancebehandlerelever 3.semester, ca. 6 p.a.
  • Social- og sundhedsassistent elever, ca. 24 p.a.
  • Folkeskoleelever i erhvervspraktik som social- og sundhedsassistenter eller sygeplejersker.

For det øvrige uddannede personale har vi kompetenceudviklingsprogrammer: 

  • Sygeplejersker
  • Social- og sundhedsassistenter
  • Sekretærer (under udarbejdelse)
  • Portører

Til afdelingen er knyttet:

  • 2 professorater (overlæge, dr. med. Jes Bruun Lauritzen, overlæge, Ph.d. Michael Krogsgaard)
  • 1 klinisk kontaktperson​ (afdelingslæge Krassimir Kostadinov)
  • 1 antal kliniske lærere (varetages af øvrige afdelingslæger).
 
Postgraduat uddannelse:
Afdeling M dækker samtlige postgraduate niveauer i uddannelsen i specialet ortopædisk kirurgi.

  • 4 introduktionsstillinger.
  • 6 hoveduddannelsesstillinger, samt 2 læger fra Nykøbing Falster og Nordsjællands Hospital på deres 2.år i HU-uddannelsen til speciallæger i ortopædkirurgi.
  • 3 HU-forløb til almen medicin.
  • 9 KBU-stillinger.
  • 1 række vikarer som prækursister, og medicinere under vores overlæge i ortogeriatri.
Som nyansat får du tilsendt introduktionsprogram, undersøgelseshæfte og vagtplan.
Du deltager i hospitalets 2-dages fællesintroduktion, og dernæst er der specifik introduktion ved afdelingens læger´(inkl. ortogeriater), samt it- og uddannelsesansvarlige.
Som nyansat tilknyttes du 1 af de 5 sengeafsnit, hvor der vil være yderligere undervisning og oplæring.
Alle under uddannelse tilknyttes 1 vejleder, og er du ikke under uddannelse, får du i stedet 1 mentor.
Som led i uddannelsesforløbet gennemføres hvert år 2 temadage, hvor målgruppen er yngre læger.
Alle mandage, undtagen i sommerperioden, afholdes undervisning i tidsrummet fra kl. 8:00-8:45, hvor alle læger deltager. Undervisningen foregår i Solgården, bygning 7, 4. sal. 
3 gange om ugen er der "3 kliniske minutter", hvor alle på skift kan præsentere en case.
Dagligt er der også mulighed for supervision til operationer, vagterne i akutmodtagelsen og naturligvis afdelingsarbejdet på både sengeafsnit og i vores ambulatorier.




Redaktør