Om forskningslaboratoriet

Forskningslaboratorium for Stereologi og Neurovidenskab består af en neurostereologisk og en molekylærbiologiske enhed, samt Bispebjerg Hospitals Hjernebank. I kombination dækker laboratoriet over en bred ekspertise inden for forskningen i hjernens struktur og funktion.

Verdens førende inden for neurostereologi

Laboratorium for Stereologi og Neurovidenskab er verdens førende inden for neurostereologi og har publiceret mere end 100 videnskabelige artikler inden for denne disciplin. Derudover består laboratoriet af en molekylærbiologisk enhed og Bispebjerg Hospitals Hjernebank. I kombination, forskes der i forholdet mellem struktur og funktion i hjernen, ​med særligt fokus på:

  • Komparativ neurologi
  • Neurodegenerative sygdomme (Parkinson's syge, MSA og Alzheimer's)
  • Neuropsykiatriske sygdomme (Skizofreni, depression)
  • Hjernens modning og aldring

Læs mere om vores forskning under 'Forskning' (klik her).

​​Laboratoriets facilite​ter og ekspertise

Bispebjerg Hospitals Hjernebank - Stor hjernesamling med tilhørende relevante kliniske oplysninger.

Histologi og mikroskopi - Bred ekspertise inden for ​forarbejdning af hjernevæv fra både mennesker og dyr, all-round histologisk farvning og neuroanatomisk bestemmelse. 

Molekylær biologi - Ekspertise inde for mRNA kvantificering og identificering af single-point-mutations (SNPs); undersøgelse af proteiner (former, modifi​kationer og kvantificering niveauer). Know-how inden for cellekultur og gentransfektionsteknikker.

Immunhistokemi og in situ-hybridisering - Bred ekspertise inden for enzymatisk​ nedfældning, immunoflourens- og FISH detekteringsprocedurer.

Receptor studier - Ekspertise i receptorkarakterisering: autoradiografibinding.

Kommende dyrestald - Dyrestaldsfaciliteter er pt i gang med at blive bygget til brug for laboratoriet og andre forskningsgrupper ved Neurologisk Afdeling.​​​

Organisering og samarbejdspartnere

Forskningslaboratorium for Stereologi og Neurovidenskab er en mindre afdeling under Neurologisk afdeling på Bispebjerg-Frederiksberg Hospital. 

Laboratoriet samarbejder med andre forskningsgrupper internt ved neurologisk afdeling, samt nationalt og internationalt:

Nationale samarbejdspartnere:

Institut for Neurovidenskab og Farmakologi, det Sundhedsvidenskabelige fakultet, Københavns Universitet.

Neuropsykiatrisk Laboratorium, Rigshospitalet og Panuminstituttet, Københavns Universitet.

Institut for Klinisk Medicin, Translational Neuropsychiatry Unit, Aarhus Universitet.

Industrielle samarbejdspartnere: 

Lundbeck A/S og Visiopharm Hørsholm Danmark.

Internationale samarbejdspartnere:

The Lieber Institute for Brain Development, NIH, Baltimore.

Division of Medical and Radiological Sciences, College of Medicine and Veterinary Medicine, University of Edinburgh (Prof. N. Roberts).

Department of Psychology, Institute of Neuroscience, University of Almeria, Spain.

Neurobiological and Genetic Basis of Mental and Neurological Diseases Group, Institute of Neuroscience, Autonomous University of Barcelona.

Department of Physiology and Biophysics, Virginia Commonwealth University (VCU) Health, Richmond (Javier Gonzalez-Maeso).

Department of Psychology, University of Cambridge, UK.

Ansatte

Laboratoriets fastansatte består af 1 laboratorieleder, 1 sektionsleder, 1 seniorforsker, 1½ bioanalytiker og 1 deltidssekretær.

Ansatte på eksterne bevillinger er 3 post docs, 1 PhD-studerende, 1 forskningsassistent samt 2 deltids laboratorieassistenter

Derudover har laboratoriet 4 specialestuderende tilknyttet.

Læs mere om alle ansatte og tilknyttede under 'Ansatte' (klik her​)

Redaktør