Presseomtale

​Links til presseomtale af forskning tilknyttet Forskningslaboratoriet for Stereologi og Neurovidenskab


Til venstre: Ann-Sophie Wiese tæller neuroner i basolateral amygdala hos mink. Til højre: Coronalt snit af hemisfære fra minhjerne farvet for NeuN. Studiet, som er publiceret i Brain Structure & Function viste en sammenhæng mellem antallet af nerveceller i basolateral amygdala og modighed hos mink. Reference: Wiese & Needham et al. (2017) The Number of Neurons in Specific Amygdala Regions is Associated with Boldness in Mink - A Study in Animal Personality. Brain Structure & Function.

Kan modighed være medfødt?

I samarbejde med Biologisk Institut, Københavns Universitet og Bispebjerg Hospital har vi for første gang fundet en direkte sammenhæng mellem antallet af nerveceller og modighed hos mink. Læs pressemeddelelsen her og Videnskab.dks artikel i linket til højre.

Hvor forskellige er mande- og kvindehjerner egentlig?​

​​Alt for Damerne spørger bl. a. Bente Pakkenberg om Joachim B. Olsen har ret, når han siger, at kvinder er genetisk disponerede til at passe børn. Se hele artiklen i linket ude til højre.

Den langfinnede grindehval har flere neuroner end noget andet pattedyr - inklusiv mennesket

​Læs mere i Scientific American Mind (links ude til højre).

​​​Ph.D.-projekt af Nina Eriksen

​​Nydannelse af hjerneceller ved elektrochok

Se videoen fra Viden+, hvor Mikkel Vestergaard Olesen fortæller om stereologi og hvordan han har brugt det i sit studie om elektrochok og depression.

 

Depression er en meget invaliderende lidelse, der rammer millioner af mennesker verden over. Studier af patienter med svær depression viser strukturelle ændringer i hippocampus, som formindskes ved behandling med antidepressiva og elektrochok behandling (ECT). Fordi ECT og antidepressiv terapi har vist sig at stimulere celledeling og øge mængden af hippocampus, menes det, at dannelsen af nye neuroner (neurogenese) kan være en vigtig komponent til forbedringer af depressive episoder. Ved brug af stereologiske metoder, har Mikkel V. Olesen studeret de strukturelle ændringer i hippocampus i depressiv-lignende rotter, samt kvantificeret antallet af nydannede neuroner og deres overlevelse efter​ gentagne elektrochok stimulering (ECS). Mikkels resultater viser, at der dannes ca. 220 % flere nydannet celler hos de rotter, der har været udsat for elektrochok.​ 

​​Post doc projekt af Mikkel V Olesen

Hvorfor er nogle fugle bedre til at efterligne lyde end andre fugle? 

 


Det har indtil nu været et mysterium. En gruppe forskere fra Duke University i USA har i samarbejde med blandt andet danske forskere vist at papegøjers hjerner adskiller sig fra andre fuglehjerner på en made, der måske kan forklare, hvorfor papegøjer er så fantastiske til at efterligne tale og sang. Hvor man tidligere troede, at hjernestørrelsen var helt afgørende for disse evner, har et nyligt publiceret studie vist at papegøjehjernen ganske enkelt er anderledes opbygget end hos andre gode lydefterlignere, såsom sangfugle og kolibrier. ​

Både papegøjer, sangfugle og kolibrier har syv områder af hjernen der er involveret i læring og produktion af sang. Men i nogle af disse regioner fandt man en ydre skal eller ophobning af hjerneceller rundt om sangkernen. Jo bedre papegøjearten var til at efterligne lyd, jo større var denne "ydre skal". Man undersøgte i alt 9 papegøjearter som alle havde denne særlige samling af hjerneceller. Selv keaen, (Nestor notabilis), som er den ældste papegøjeart, adskilt for 29 millioner år siden, har en rudimentær ydre skal, hvilket indikerer at denne særlige hjerneregion er i hvert fald 29 millioner år gammel. 

Udover at være underholdende "party tricks" bruges papegøjers efterligningsevner i naturen til kommunikation med andre fugle, til pardannelse, alarmkald, territoriel beskyttelse og-  måske vigtigst-  individ genkendelse. Resultatet af dette studie åbner op for en masse spændende forskning hos papegøjer, bl.a. forståelse af hvordan papegøjer bearbejder den nødvendige information for at kunne kopiere og efterligne nye lyde, deriblandt mennesketale. Forskerne mener at disse resultater kan give øget viden om de hjernestrukturer, der er baggrund for menneskets talefærdigheder.

Solveig Walløe, Ph.D.  

Kontakt: solveighansen@hotmail.com

University Post Parkinson's Disease modelled by UCPH scientists

Samarbejdsprojekt med BRIC Københavns Universitet

Videnskab.dk Hvorfor er mænd klogere end kvinder?

Videnskab.dk spørger Professor Bente Pakkenberg

​ ​​

Redaktør