Vi arbejder primært med væv, cerebrospinalvæske og blodprøver fra mennesker
og gnavere. Afhængig af projektet vil du blive oplært i de færdigheder, der
kræves for at lave vores forskning, herunder histologi, stereologi, molekylærbiologi,
dataindsamling og analyse, artikelskrivning m.m. Som hovedregel stræber vi
altid efter, at det videnskabelige arbejde resulterer i en eller flere publikationer
i internationale videnskabelige tidsskrifter.