Biologisk medicin skal blokere svær astma (UPSTREAM-projektet)

​Et nyt forsøg i Lungemedicinsk Forskningsenhed skal kortlægge den kædereaktion, der sker i kroppen, når fx virus, katteskæl eller pollen udløser et anfald af svær astma. Værktøjet er et nyt biologisk lægemiddel, der præcist og tidligt kan gå ind og klippe kæden over. Målet er mere individuel og skånsom behandling.

​​Medicin via drop på Lungemedicinsk Forskningsenhed. (Foto: Søren Høgh Hansen)

​Info om at deltage i forsøget:

​Forsøg: Ny medicin mod astma

Kunne du tænke dig at deltage i et lodtrækningsforsøg, som afprøver en hel ny slags medicin mod astma?

Forsøget indebærer bl.a.:
  • Astmaundersøgelser på en højt specialiseret afdeling
  • I alt 8 besøg på Bispebjerg Hospital i løbet af 6 måneder
  • To kikkertundersøgelser af lungerne (før og efter behandlingen)
  • I alt tre doser medicin eller placebo, som gives via et drop

For at deltage skal du:
  • Have astma og være i fast behandling med astmamedicin
  • Være ikke-ryger

Der ydes kompensation til forsøgsdeltagerne for deltagelse i undersøgelsen.

Projektet er godkendt af Lægemiddelstyrelsen og Etisk Komite.

Kontakt:
Asger Sverrild, læge, PhD

Redaktør