Læger

​Lungemedicinsk Afdeling deltager i uddannelsen af læger og har:

  • 3 læger i KBU-forløb.
  • 9 læger i Introduktionsstilling i Intern Medicin.
  • 1 læge i HU-forløb (6 måneder) i Geriatri.
  • 3 læger i HU-forløb i Lungemedicin.
  • Derudover har vi et antal ikke-klassificerede reservelægestillinger.
For såvel den nyuddannede som den mere erfarne læge vil Lungemedicinsk Afdeling byde på udfordringer og muligheder. 

Alle nyansatte følger Lungemedicinsk Afdelings generelle introduktions- og uddannelsesprogram på 4 dage. Knap​  2 uger inden ansættelsen får alle fremsendt omfattende informationsmateriale. 

Alle YL deltager i postgraduate uddannelsesmæssige og kompetencegivende aktiviteter. Alle YL har vejledere eller tutorer. 

Afdelingen har i efteråret 2009 haft inspektorbesøg. Læs herom i den udarbejdede rapport​.  

​Afdelingens patientgrundlag indebærer, at man bliver konfronteret med et meget bredt spektrum af medicinske sygdomme. Hovedgrupperne er: 


  • ​Kronisk Obstruktiv Lungesygdom, KOL, der er en af de hastigst voksende diagnosegrupper inden for det medicinske område. KOL-patienterne præges af høj comorbiditet, specielt hjertesygdomme, og det er i krydsfeltet mellem lunge- og hjertesygdom, at vi kan arbejde med vores fysiologiske viden. 
  • Astma, herunder behandling og udredning af meget svær astma, og anstrengelsesrelateret astma hos elitesportsfolk. 
  • Lungekræft, hvor afdelingen har meget stor erfaring i akut udredning for Planlægningsområde Byen og Syd med mere end 860.000 borgere. 
  • ​Lungeinfektioner, her​under både pneumoni af enhver sværhedsgrad og lungeabsces samt empyembehandling. 
  • Afdelingen har stor erfaring inden for invasive undersøgelser, respirationsfysiologi og NIV-behandling af KOL-patienter. 





Redaktør