DEXA-skanning - Undersøgelse for knogleskørhed

​En undersøgelse for knogleskørhed er en undersøgelse der viser kalkindholdet i knoglerne.​
​DEXA-skanneren udsender svage røntgenstråler. Vi undersøger som regel begge hofter og de nederste lændehvirvler.

Varighed 
Du skal regne med at undersøgelsen varer ca. en ½ time.

Forberedelse 
Der er ingen forberedelse til undersøgelsen. Du skal blot møde til den aftalte tid. 
Er du gravid, bedes du kontakte afdelingen.

Sådan foregår undersøgelsen
Som hovedregel kan du beholde tøjet på, men metalgenstande så som lynlåse, nøgler, bælter og mønter skal fjernes. 
Undersøgelsen foregår mens du ligger på en briks under skanneren. Skanneren kører frem og tilbage over de dele af kroppen, som skal undersøges.

Er der risiko ved undersøgelsen?
Nej, du får en meget lille stråledosis. Til sammenligning er det meget mindre end ved en almindelig røntgenundersøgelse.

Er der ubehag ved undersøgelsen?
Nej. 

Svar på undersøgelsen
  • Hvis du er indlagt, vil resultatet af undersøgelsen foreligge på din afdeling næste dag.
  • Hvis du kommer ambulant til undersøgelsen, vil resultatet foreligge på det ambulatorium du er tilknyttet efter 1-2 hverdage.

Ændring af mødetidspunktet
Hvis du er forhindret i at møde til den aftalte tid, eller hvis har du yderligere spørgsmål til undersøgelsen bedes du ringe på tlf.: 35 31 27 94, dagligt mellem kl. 8.30 - 15.00.




Redaktør