DEXA-skanning - Kroppens vævssammensætning

​En DEXA-skanning er en undersøgelse af kroppens vævssammensætning, som viser kroppens fordeling af fedtvæv, muskelvæv ​og knoglevæv. 

​DEXA-skanneren udsender svage røntgenstråler, og kører hen over kroppen. På denne måde måler vi kroppens sammensætning af forskellige vævstyper.

Tid
Du skal regne med at undersøgelsen varer ca. 1 time.

Forberedelse
Lige inden undersøgelsen bliver du bedt om at gå på toilettet og tømme blæren.
Er du gravid eller ammende, bedes du kontakte afdelingen.

Sådan foregår undersøgelsen
  • Som hovedregel kan du beholde tøjet på under skanningen. Metalgenstande så som nøgler, bælte og smykker skal dog fjernes. Hvis der er lynlås og/eller metalknapper i dine bukser skal de også tages af.
  • Undersøgelsen foregår mens du ligger på en briks under DEXA-skanneren, som udsender svage røntgenstråler.
  • Skanneren kører hen over hele kroppen, og det varer ca. 25 minutter.

Ubehag eller bivirkninger?
Det gør ikke ondt at få foretaget denne undersøgelse. Den stråledosis du får er meget lille, til sammenligning meget mindre end ved de fleste røntgenundersøgelser.

Svar på undersøgelsen
  • Hvis du er indlagt, vil resultatet af undersøgelsen foreligge på din afdeling næste dag.
  • Hvis du kommer ambulant til undersøgelsen, vil resultatet foreligge på det ambulatorium du er tilknyttet, efter 1-2 hverdage.

Ændring af mødetidspunktet
Hvis du er forhindret i at møde til den aftalte tid, eller hvis har du yderligere spørgsmål til undersøgelsen bedes du ringe på tlf.: 35 31 27 94, dagligt mellem kl. 8.30 - 15.00.




Redaktør