Raske mænd 18-50 år søges

​ - til forsøg på muskel stamceller og kosttilskud

Krav til dig

Du skal være sund og rask mand, ikke-ryger, mellem 18-50 år, med et BMI mellem 18,5 og 28 kg/m2, som ikke har lavet regelmæssig styrketræning i løbet af de sidste tre måneder.

 

Forsøget

Forsøget har til formål at undersøge, om et godkendt kosttilskud indeholdende to typer B-vitamin kan forbedre genopbygning af muskelvævet efter en beskadigelse.

Forsøget strækker sig over 9 dage, hvor du skal indtage et kosttilskud dagligt. Den første dag vil få en elektrisk muskelstimulering lokalt i lårmuskulaturen på det ene ben, som vil lave en lokal beskadigelse på muskelvævet. Genopbygningen af muskelvævet vil herefter blive undersøgt over i alt 4 besøg på Institut for Idrætsmedicin, Bispebjerg Hospital. På disse besøg vil der blive udtaget muskelvævsprøver, blodprøver, målt muskelstyrke og muskelømhed for at undersøge genopbygningen.

Inden du kan inkluderes til forsøget skal du til en forundersøgelse. Her vil blive gennemført en generel helbredsscreening samt udtaget blodprøve og afgivet urinprøve.

 

Honorar

Der vil blive ydet en skattepligtig ulempegodtgørelse for din deltagelse.

 

Interesseret – så kontakt

Postdoc, PhD, Grith Højfeldt

Telefon: 2032 1649 mellem 9 og 14 på hverdage.

E-mail: grith.stougaard.hoejfeldt@regionh.dk


Institut for Idrætsmedicin, Bispebjerg Hospital,

Nielsine Nielsens Vej 11, Bygning 8, 1. sal,

2400 København NV



Redaktør