
Forsøget:
Formålet med forsøget er at undersøge effekten af et 12 ugers genoptræningsforløb, hvor okklusionstræning (delvis afklemning af blodtilførslen til benet) bliver sammenlignet med tung langsom styrketræning til mænd med kronisk overbelastet knæskalssene (springerknæ).
Du kan deltage i forsøget hvis:
- Du er mand mellem 18-70 år
- Du har haft længerevarende smerte i kun det ene knæskalssene (smerter i mere end 3 måneder)
- Du er ikke-ryger
- Du ikke har fået kortikosteroid (binyrebarkhormon) indsprøjtning i knæskalssenen de seneste 12 måneder
- Du ikke har nogen hjertekarsygdomme eller diabetes
Om forsøget:
Som forsøgsdeltager vil du blive tilfældigt tildelt at træne enten okklusions- eller tung langsom styrketræning. Forsøget strækker sig over 12 uger med 3 ugentlige træningsgange, hvoraf 1 ugentlig træningsgang foregår på Bispebjerg Hospital under supervision af en erfaren fysioterapeut.
Ved forsøgets start og efter 3, 6, 12 og 52 uger vil du blive indkaldt til en testdag på Bispebjerg Hospital. Testdagen består af MRI og ultralyd skanning, besvarelse af et spørgeskema omkring din knæsene, funktionelle test (ét-bens squat på skråt underlag, måling af muskelstyrke) samt måling af din smertetærskel.
Kontakt:
Vil du modtage mere information om forsøget, så kontakt:
Mikkel Holm Hjortshøj Jensen, Cand. Scient. Fysioterapeut, Ph.D. studerende
Institut for Idrætsmedicin, Bygning 8, 1. sal, Bispebjerg Hospital
Nielsine Nielsens Vej 11, 2400 København NV
E-mail: mikkel.holm.hjortshoej.jensen@regionh.dk
Link til artikel
Projektet er godkendt af videnskabsetisk komité