Forløbet for dig med ømhed i akillessenen

De første symptomer på en begyndende akillesseneskade er oftest milde. Du mærker ømhed/murrende smerter i senen, typisk efter du har øget din træningsmængde eller ved hårde pas såsom intervaller eller tempoløb. Efterhånden mærker du en stivhed i senen om morgenen og ved hverdagsaktiviteter, e.g trappegang. Senen bliver øm ved berøring, og du har svært ved at træne optimalt. Vi har lavet en test, så du kan vurdere, om det er en begyndende skade i din akillessene: https://goo.gl/forms/musARQO5kQoxTC9z2

I så tilfælde anbefales det, at du kontakter det olympiske forskningscenter på Bispebjerg Hospital "TESINaC-gruppen" på TESINAC2016@gmail.com

Achilles 1.jpg

Du bedes besvare følgende spørgsmål ved kontakt til os:

  • Hvilken sene er det?
  • Hvilken side drejer det sig om?
  • Hvilken dato startede dine symptomer?
  • Føles det ømt når du trykker på akillessenen?
  • Har du før haft problemer i akillessenerne?

Såfremt du vurderes egnet vil vi booke dig en tid til screening og vi tilstræber vi at booke dig til en MR-skanning ligeså, således at du hurtigt kan blive skannet ved inkludering i projektet. Bemærk at lige netop dit forløb kan have ændret sig for at tilpasse dine behov.

Første dag - Screening

Sted: Bispebjerg Hospital, indgang 8, 1. sal
Tidsforbrug: 1-2 timer
Forberedelse: Medbring shorts

Achilles 2.jpg

Dit første møde med os i projektet vil involvere en lægeundersøgelse, hvor vi undersøger din Akillessene og core-styrke.

Achilles 3.jpg

Vi tager en ultralydsfilm af begge dine Akillessener for at se efter tegn på seneskader. De to vigtigste tegn er hvor tyk senen er og mængden af blodkar i senen (Power-Doppler). En normal Akillessene er oftest tynd og fri for blodkar.

Achilles 4.jpg

Du får ét stik i albuen, hvorved vi tager blodprøver fra din vene i albuen til 3 rør (ca. 10 ml). De to rør bruges til at vurdere almen helbredstilstand: Blodsukker, kolesterol, blodplader, infektionstal, osv. Desuden bruges det tredje rør til genomisk DNA-analyse. Dette betyder, at vi ser på om dine gener kan gøre dig mere skrøbelige overfor diverse seneskader. Analyserne er dyre, hvilket betyder, at vi samler fra alle patienter i projektet før de analyseres. Forvent ikke svar på dine prøver før projektet er slut.

Achilles 5.jpg

Dagen slutter af med at vi finder en tid til dig hos vores idrætsfysioterapi, og du i venteværelset udfylder vores spørgeskema. I mellemtiden behandler vi dine blodprøver, og du er velkommen til at hive fat i os ved spørgsmål. Spørgeskemaer afleveres til sekretæren i glasburet.

Anden dag – MR-skanning

Sted: Frederiksberg Hospital, vej 4, indgang 5.
Tidsforbrug: 30 min.
Forberedelse: Du skal være i god tid (15 min. før) og have taget stilling til vores MR-kontrolskema.

 Achilles 6.jpg

Radiografen vil spørge dig, om du har metaller i kroppen, er gravid eller om du er klaustrofobisk. Du bliver ikke kørt helt ind i skanneren, da det kun er Akillessenen, vi skanner. Under skanningen skal du ligge helt stille.

Du får ikke svar på dine skanninger medmindre vores radiolog har vurderet, at du bør kontaktes. I så fald vil vi ringe dig op. Derfor er "intet nyt, godt nyt" fra vores side.

Tredje dag – Genoptræning

Sted: Bispebjerg Hospital, indgang 8, 1. sal
Tidsforbrug: 30 min.
Forberedelse: Medbring shorts.

Achilles 7.jpg

Sidste fase af projektet involverer instruktioner i dit genoptræningsprogram med vores idrætsfysioterapeuter. Det er et personligt program efter de bedste retningslinjer og du forventes at træne 3 gange om ugen i 3 måneder. Oftest får du ekstra øvelser til forebyggelse af skader, afhængigt af hvad vores lægeundersøgelse og skanninger viser.

Efter 3 måneder vil du blive kontaktet af os for at høre om din fremgang og her vil vi tage stilling til yderligere tiltag.

Vores mission er altid at fremme en idrætsaktiv nation uden skader. De data vi får fra jer er en bonus. 

Redaktør