På denne side finder du en oversigt over de sårtyper, som vi behandler i
afdelingen, samt en kort beskrivelse.
Diabetiske sår
Kan opstå som følge af sukkersyge, og opstår oftest på fødderne. Der er
risiko for, at sårene kan blive inficerede.
Venøse sår
Kan opstå som følge af, at muskelpumpen, der hjælper blodet tilbage til
hjertet, ikke fungerer optimalt.
Arterielle sår
Kan opstå som følge af nedsat blodtilførsel og åreforkalkning.
Traumatiske sår
Kan opstå som følge af et traume (cykelstyrt, fald, slag m.v.), og betegnes
som et kronisk traumesår, hvis såret ikke heler op indenfor en periode på ca. 3 uger.
Immunologiske sår
Kan opstå som følge af en anden lidelse, f.eks. gigt og tarmsygdom.
Indenfor kategorien immonologiske sår hører vaskulitsår og pyoderma sår.
Tryksår
Kan opstå pga. tryk, forskydning, gnidning (friktion) eller en kombination
af disse.
Pilonidalcyster
Kan opstå som en væskefyldt blære med hår (byld), typisk mellem ballerne
over endetarmen.