HIV/Aids

Symptomer

En del personer, der smittes med HIV, får ikke umiddelbart symptomer. Nysmittede kan få influenzalignende symptomer med ondt i halsen, hævede lymfeknuder og feber ca. to uger efter smitte. Der kan også ses et hududslæt. Senere, når immunforsvaret svækkes, kan man få vedvarende vægttab, feber og tilbagevendende infektioner som fx. lungebetændelse.

Undersøgelse

Mænd og kvinder: Blodprøve. HIV kan først med sikkerhed påvises 4 uger efter ubeskyttet sex.

Behandling

Når man får påvist en HIV-infektion, henvises man til en infektionsmedicinsk afdeling, som vil varetage behandlingen. Regelmæssige blodprøver vil afgøre behovet for behandlingen.

Konsekvenser

Ubehandlet HIV-infektion fører til sygdommen AIDS (Acquired immuno deficiency syndrome = erhvervet immundefektsyndrom). Mennesker, der er smittet med HIV, får en kronisk infektion og vil have virus i blodet resten af deres liv. I dag er behandlingen for HIV god, og følger man behandlingen som man skal, kan man regne med at leve et langt og normalt liv med HIV.

Redaktør