Gonoré

Symptomer

Mænd: Gult udflåd fra urinrøret (dryppert) samt svie ved vandladning (tisser glasskår).

Kvinder: Udflåd og eller svie ved vandladning.

Både mænd og kvinder kan have infektionen uden at have symptomer. En podning kan afsløre sygdommen. Hvis prøven viser gonoré, skal man behandles, selv om man ikke har symptomer.

Undersøgelse

Mænd: Podning fra urinrøret.

Mænd der har sex med mænd: Anbefales også at blive podet fra halsen og endetarmen.

Kvinder: Podning fra urinrøret og livmoderhalsen. Kvinder uden symptomer kan pode sig selv fra vagina.

Gonoré kan først med sikkerhed påvises 1 uge efter ubeskyttet sex.

Behandling

Behandlingen foregår ved en indsprøjtning med et antibiotikum (penicillin) i kombination med tabletbehandling. Behandlingen virker i løbet af få dage. Det er vigtigt, at du ikke har sex den efterfølgende uge, da man i ugen efter behandling stadig kan smitte andre. To uger efter behandlingen skal man have lavet en kontrolpoding for at være sikker på, at man er velbehandlet.

Konsekvenser

Ved behandling: Ingen konsekvenser

Uden behandling hos mænd: Betændelse i bitestiklerne og ufrivillig barnløshed.

Uden behandling hos kvinder: Ufrivillig barnløshed, underlivsbetændelse, vedvarende smerter i underlivet og evt. graviditet uden for livmoderen.

Ubehandlet gonoré kan hos både mænd og kvinder sætte sig i leddene og give alvorlige gener.  

Redaktør