Psoriasis er en kronisk hudsygdom, der findes hos 2-3 %
af befolkningen. Det første udbrud optræder ofte i 15-30 års alderen, men
psoriasis kan debutere i alle aldre. Psoriasis i familien f.eks. hos én eller
begge forældre øger risikoen for at få sygdommen. Psoriasis er en livslang
sygdom, men mange patienter oplever lange perioder uden symptomer.
Den væsentligste mekanisme ved psoriasis er en øget deling af cellerne i
overhuden kombineret med en immunologisk betinget betændelses proces
(inflammation) i den underliggende læderhud. Den meget hurtige deling af
cellerne medfører en voldsom skældannelse, som er til stor gene og hos mange
patienter medfører generende kløe. Den synlige skældannelse er også psykisk en
belastning.
Baggrunden for disse forandringer er en arvelig immunologisk defekt. Andre
faktorer spiller dog ofte ind, før der kommer et udbrud. Det kan være
infektioner specielt udløst af streptokokker, forskellige former for medicin
eller alkohol. Fysiske traumer (slag og stød) kan bevirke et udbrud på det
udsatte sted og psykiske belastninger kan udløse mere generaliserede udbrud.
Det første udbrud af psoriasis kan være et stort udslet med ganske små
skællende pletter (guttat psoriasis, gutta = dråbe) og er ofte
udløst af en streptokokinfektion. Det svinder ofte igen af sig selv. Første tegn
på psoriasis kan også være tykke røde skællende plamager på knæ og albuer, skæl
i hårbunden eller negleforandringer. Psoriasis kan herefter optræde på
forskellig vis:
Udbredt med møntstore pletter (nummulat psoriasis) eller
store sammenflydende områder (en plaque psoriasis).
I hudfolder i lyske og armhuler (invers psoriasis)
Neglepsoriasis
Hårbundspsoriasis
En særlig form for psoriasis er psoriasis pustulosa, der viser sig ved
pustler (gule småblærer). Den kan optræde i håndflader og fodsåler men også være
udbredt til store hudområder og er da en alvorlig lidelse med feber og medtaget
almen tilstand.
Psoriasisgigt (arthritis psoriatica)
optræder hos 5 – 10% af patienter med psoriasis. Den angriber især de yderste led på fingre og tæer samt leddene nederst i rygsøjlen.
Behandling
Behandlingen af psoriasis afhænger af udbredelse og sværhedsgrad dvs. hvor
røde, skællende og tykke pletterne er.
Til lokal (udvendig) behandling anvendes binyrebarkhormoner, calcipotriol (et
D-vitamin lignende stof, som har en hæmmende virkning på celledelingen),
skælløsnende salver og shampooer, tjærepræparater samt ultraviolet bestråling
(UVB og UVA).
Da mange patienter med psoriasis har gavnlig effekt af ophold i sol er
klimaterapi (sol og saltbade) også et alternativ.
Hvis det ikke er muligt at få kontrol over lidelsen med lokal behandling vil
det ofte være nødvendigt at skifte til systemisk (indvendig) behandling: PUVA er
en kombination af psoralentabletter og UVA.
Methotrexat er et cytostatikum, hæmmer celledelingen og inflammationen, og
gives som tabletter ved svær psoriasis og psoriasisgigt. Retinoider (f.eks.
acitretin) er udledt af syntetisk A-vitamin, hæmmer celledelingen og
inflammationen, og er også effektivt ved pustuløs psoriasis.
Cyclosporin hæmmer inflammationen og har som de øvrige nævnte været anvendt i
adskillige år.
Indenfor de seneste år er hertil kommet en række biologiske
behandlingsmidler med immunsupprimerende virkning (hæmmer immunsystemet) som
anvendes ved de sværeste former for psoriasis og psoriasisgigt (Enbrel, Humira,
Stelara, Remicade.
Find mere information i afdelingens patientinformationer.