Psoriasis

Den væsentligste mekanisme ved psoriasis er en øget deling af cellerne i overhuden kombineret med en immunologisk betinget betændelses proces (inflammation) i den underliggende læderhud. Den meget hurtige deling af cellerne medfører en voldsom skældannelse, som er til stor gene og hos mange patienter medfører generende kløe. Den synlige skældannelse er også psykisk en belastning.

Baggrunden for disse forandringer er en arvelig immunologisk defekt. Andre faktorer spiller dog ofte ind, før der kommer et udbrud. Det kan være infektioner specielt udløst af streptokokker, forskellige former for medicin eller alkohol. Fysiske traumer (slag og stød) kan bevirke et udbrud på det udsatte sted og psykiske belastninger kan udløse mere generaliserede udbrud.

Det første udbrud af psoriasis kan være et stort udslet med ganske små skællende pletter (guttat psoriasis, gutta = dråbe) og er ofte udløst af en streptokokinfektion. Det svinder ofte igen af sig selv. Første tegn på psoriasis kan også være tykke røde skællende plamager på knæ og albuer, skæl i hårbunden eller negleforandringer. Psoriasis kan herefter optræde på forskellig vis:

Udbredt med møntstore pletter (nummulat psoriasis) eller store sammenflydende områder (en plaque psoriasis).

I hudfolder i lyske og armhuler (invers psoriasis)

Neglepsoriasis

Hårbundspsoriasis

En særlig form for psoriasis er psoriasis pustulosa, der viser sig ved pustler (gule småblærer). Den kan optræde i håndflader og fodsåler men også være udbredt til store hudområder og er da en alvorlig lidelse med feber og medtaget almen tilstand.

Psoriasisgigt (arthritis psoriatica) optræder hos 5 – 10% af patienter med psoriasis. Den angriber især de yderste led på fingre og tæer samt leddene nederst i rygsøjlen.

Behandling

Behandlingen af psoriasis afhænger af udbredelse og sværhedsgrad dvs. hvor røde, skællende og tykke pletterne er.

Til lokal (udvendig) behandling anvendes binyrebarkhormoner, calcipotriol (et D-vitamin lignende stof, som har en hæmmende virkning på celledelingen), skælløsnende salver og shampooer, tjærepræparater samt ultraviolet bestråling (UVB og UVA).

Da mange patienter med psoriasis har gavnlig effekt af ophold i sol er klimaterapi (sol og saltbade) også et alternativ.

Hvis det ikke er muligt at få kontrol over lidelsen med lokal behandling vil det ofte være nødvendigt at skifte til systemisk (indvendig) behandling: PUVA er en kombination af psoralentabletter og UVA.

Methotrexat er et cytostatikum, hæmmer celledelingen og inflammationen, og gives som tabletter ved svær psoriasis og psoriasisgigt. Retinoider (f.eks. acitretin) er udledt af syntetisk A-vitamin, hæmmer celledelingen og inflammationen, og er også effektivt ved pustuløs psoriasis.

Cyclosporin hæmmer inflammationen og har som de øvrige nævnte været anvendt i adskillige år.

Indenfor de seneste år er hertil kommet en række biologiske behandlingsmidler med immunsupprimerende virkning (hæmmer immunsystemet) som anvendes ved de sværeste former for psoriasis og psoriasisgigt (Enbrel, Humira, Stelara, Remicade.

Find mere information i afdelingens patientinformationer​​.