Sideindhold
Workshop med klinikere
To gange om året inviterer Bispebjerg og Frederiksberg Hospital relevante klinikere til workshop for at afdække de opsamlede behov. Formålet med disse workshops er at fremme klinikernes refleksioner og diskussioner om behovene for til sidst at kunne beskrive behovene bedst muligt. Udover hospitalets egne medarbejdere, vil der også blive inviteret relevante personer fra andre hospitaler i regionen, fra andre regioner og fra andre lande.
Bred afdækning
Formålet med denne aktivitet er at skabe en bred og dyb forståelse for behovene. Til opnåelsen af dette gøres der i denne aktivitet brug af samarbejdet med Copenhagen Health Innovation, der knytter studerende til praksis.
Inddragelsen af studerende fra forskellige uddannelser vil give en høj diversitet i afdækningsarbejdet, fordi de har mange forskellige kompetencer og forskellig viden. Denne diversitet hos de studerende vil også være med til at fremme klinikernes refleksioner om behov, synspunkter, tilgange og løsningsforslag, som klinikerne ikke selv har opdaget eller overvejet.
Publiceringsdato: 15-11-2022 10:09