Arbejdsbetinget eksem: Fokus på jobskifte samt implementering af forebyggende tiltag

​Arbejdsbetinget eksem rammer ofte yngre mennesker, er ofte langvarigt og har en dårlig prognose. Vi vil undersøge, om prognosen bliver bedre hvis man skifter arbejde og om patienterne med arbejdsbetinget eksem tilbydes relevant forebyggelse​.

Arbejdsbetinget eksem har gennem en årrække været den hyppigste anerkendte arbejdsbetingede sygdom i Danmark. Sygdommen rammer yngre erhvervsaktive mennesker, er ofte langvarig og har en dårlig prognose.

Nye data viser, at oplæring i hudbeskyttelse og ændring af ekspositioner er effektive. Men det vides ikke om personer med arbejdsbetinget eksem også tilbydes korrekt diagnostik, behandling og oplæring i forebyggende tiltag.

I projektet vil vi undersøge:

  • Bedrer det prognosen at skifte arbejde?
  • Tilbydes der aktuelt relevant forebyggende information, udredning og behandling til patienter med arbejdsbetinget eksem?

Metode:

Studiet er en registerundersøgelse af ca. 2500 sager om arbejdsbetinget eksem anerkendt i 2010 og 2011 og opfølgning 4-5 år efter med udsendelse af spørgeskema.

Projektgruppen:

Læge, ph.d.-studerende Tanja Carøe, Dermatologisk afdeling og Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling, professor, overlæge dr.med. Tove Agner, Dermatologisk afdeling, overlæge dr.med. Niels Ebbehøj og professor, ledende overlæge, dr.med. Jens Peter Bonde Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling Bispebjerg Hospital.​

Finansiering:

Projektet er økonomisk støttet af

Arbejdsmiljøforskningsfonden med​​988.925 kr.
Helsefonden med450.000 kr.
​​Augustinusfonden med100.000 kr.


Tidsplan: maj 2014-maj 2017.

Redaktør