Kviksølvudsættelse blandt guldminearbejdere i Filippinerne

​I udviklingslande bruges kviksølv i stigende omfang til udvinding af guld blandt small-scale minearbejdere (small-scale gold miners, SSM). GEUS har vist, at SSM i Filippinerne anvender metoder med et ekstremt stort forbrug af kviksølv.

Hvis der ikke gribes ind vil dette føre til en forureningskatastrofe af historiske dimensioner.

Med udgangspunkt i projektpartnernes erfaringer gennemføres en indsats i 2 områder på Filippinerne med det formål at udbrede en kviksølvfri guldudvindingsteknik blandt minearbejdere, bevidstgøre sundhedspersonale og civilsamfund og styrke mulighederne for fortalervirksomhed gennem styrket organisering.

Projektet bygger på undervisning og praktiske demonstrationer, hvor minearbejdere underviser minearbejdere. I løbet af 3 år udvikles et koncept for indførelse af en kviksølvfri metode (boraxmetoden), der efterfølgende kan anvendes i de resterende guldmineområder i Filippinerne og andre steder i verden.

Foreløbige resultater:

Borax-metoden er med succes indført i det ene område mens det slet ikke var muligt i det andet område. Den væsentligste årsag til succes var en stærk minearbejderorganisation og en bevidsthed om at undgå forurening hos den stamme, der ejede jorden hvor minedriften foregik. I det andet område var minearbejderne ikke organiserede og jordejerne havde ikke samme forhold til naturressourcer.

Projektansvarlig:

Overlæge Jane Frølund Thomsen

Samarbejdspartnere:

Marie Brasholt, Rasmus Køster-Rasmussen, Dialogos. Peter Appel, GEUS. ICOEPH.

Finansiering:

CISU (tidligere Projektrådgivningen) 3 mio. DKK.

Projektet har fået midler til videreførelse i 2 andre områder i Filippinerne, 3.5 mio. DKK (2014-2017)

Referencer:

Stud.med. Tilde Müller Mercury exposed small-scale gold miners in the Philippines: health, practise, knowledge, and attitude. Kandidatopgave 2012

Kristensen AKB, Thomsen JF, Mikkelsen S. A review of mercury exposure among artisanal small-scale gold miners in developing countries. Int Arch Occup Environ Health. August 2013. DOI 10.1007/s00420-013-0902-9.

Redaktør