2015-09-03 Ph.d.-afhandling af læge Rikke Hinge Carlsson

Physiological stress reactions: Intervention of psychosocial work environment – distress and rehabilitation

En stresstilstand er karakteriseret ved aktivering af forskellige biologiske/fysiologiske systemer samt mentale og adfærdsmæssige processer. Afhandlingen har undersøgt fysiologiske stressreaktioner i forbindelse med to interventioner relateret til psykosocialt arbejdsmiljø: 1) omstruktureringer på arbejdspladsen og 2) stressbehandling. 

Forsvaret fandt sted den 3. september 2015

i Uddannelsescentret på Bispebjerg Hospital.

Dansk resumé

Formålet med ph.d.-afhandlingen var at undersøge fysiologiske stressreaktioner i forbindelse med interventioner relateret til psykosocialt arbejdsmiljø.

Den ene del af afhandlingen handlede om omstruktureringer på arbejdspladsen, idet en omfattende omstrukturering på det kommunale område blev effektueret i Danmark d. 1. januar 2007. Der blev i indsamlet blodprøver og spørgeskemaer i 2006 og 2008 fra 359 personer ansat i administrationen i fem kommuner og to amter. Nogle af deltagerne var ansat i kommuner eller amter, der fusionerede med andre (fusionsgruppen) og andre deltagere fik nyt job uden for det kommunale område i løbet af omstruktureringen (nyt job-gruppen). Desuden var der en kontrolgruppe, som ikke var udsat for ændringer. Vi analyserede ændringer i 13 forskellige fysiologiske markører i blodet og ændringer i deltagernes egne oplevelser af det psykiske arbejdsmiljø og stress.

Den anden del af studiet handlede om stressbehandling. Her blev inkluderet 106 personer med arbejdsrelateret stress. De gennemførte et stressbehandlingsprogam over 3 mdr. med signifikant bedring af psykologiske stressmarkører. Deltagerne udfyldte spørgeskemaer og fik taget blodprøver før og efter behandling.

I løbet af arbejdspladsomstruktureringen sås en signifikant stigning i flere af de fysiologiske stressmarkører i hele deltagergruppen samlet, men ved sammenligning af fusionsgruppen og nyt job-gruppen med kontrolgruppen, fandt vi kun en signifikant stigning i 2 ud af de 13 målte fysiologiske markører. Desuden ses en signifikant stigning i selvoplevet stress i hele deltagergruppen samlet, men ikke signifikant forskelligt i de tre omstruktureringsgrupper.

I løbet af stressbehandlingsinterventionen observerede vi et signifikant fald i flere af de fysiologiske stressmarkører i interventionsgruppen.

Samlet set fandtes signifikante ændringer i flere fysiologiske markører i de forventede retninger både ved stress i forbindelse med omstruktureringer på arbejdspladsen og ved stressbehandling. Dog må der tages højde for, at sammenligningen mellem de forskellige omstruktureringsgrupper i forbindelse med arbejdspladsomstruktureringen og en manglende kontrolgruppe i forbindelse med stressbehandlingsinterventionen begrænser resultatet. Konklusionen er derfor uklar, men resultatet kan indikere at fysiologiske markører måske er egnede mål til at forstå og observere fysiologien i forbindelse med stress og stressbehandling.


Redaktør