2019-02-15 Ph.d.-afhandling af psykolog Johan Høy Jensen

Organizational change at work, employee turnover, and health

Organisatoriske ændringer på arbejdet, personaleomsætning og helbred

Forsvaret fandt sted den 15. februar 2019, kl. 13.00
på Dermatologisk Afdeling, indgang 9, 1. sal, Bispebjerg Hospital Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV

 

Resumé:

Omstruktureringer på arbejdspladsen er almindelige, og et stigende antal studier indikerer forringet helbred og øget personaleomsætning blandt de berørte ansatte.

Projektet undersøger betydningen af specifikke former for organisationsændringer i arbejdsenheden (laveste organisationsniveau) for efterfølgende personaleomsætning, overgang til efterlønsordningen, sygefravær, udskrivning af psykofarmaka, og iskæmisk hjertesygdom hos ansatte i Region Hovedstaden.

I tillæg hertil blev den forklarende effekt af specifikke faktorer i det psykosociale arbejdsmiljø (fx arbejdsenhedens sociale kapital) for disse sammenhænge undersøgt.

Projektet konkluderer, at organisationsændringer er forbundet med højere risiko for efterfølgende at forlade arbejdsenheden, at overgå til efterlønsordninger, øget (langtids-)´sygefravær, dårligt psykosocialt arbejdsmiljø, udskrivning af psykofarmaka (fx antidepressiver), og iskæmisk hjertesygdom (fx blodprop i hjertet) blandt de berørte ansatte i forhold til dem, der ikke oplevede nogen organisationsændringer.

Der var ikke klare indikationer på, at skadevirkningerne blev medieret via et forringet psykosocialt arbejdsmiljø.

Politikere og beslutningstagere bør øge prioriteringen af strategier til at forebygge utilsigtede medarbejderkonsekvenser af organisatoriske ændringer på arbejdspladsen.

 

Vejledere:

Jens Peter Bonde, professor, dr.med., Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital

Naja Hulvej Rod, professor MSO, dr.med., Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet

Esben Meulengracht Flachs, ph.d., Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital

Janne Skakon, ph.d., Institut for Psykologi, Københavns Universitet

 

Bedømmere:

Kirsten Nabe-Nielsen, ph.d., (Chair) Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet

Jussi Vahtera, professor, DMSc, Department of Public Health, University of Turku, Finland

Johan Hviid Andersen, professor, ph.d., Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning



 


Redaktør