PCB i bolig eller på arbejdsplads

  • ​Fra 1950 til 1970’erne brugte man PCB (Polychlorerede biphenyler) i byggematerialer.

  • PCB er en uønsket miljøgift, og er mistænkt for at kunne medføre en række helbredseffekter. Det er baggrunden for, at det nu diskuteres, om man skal fjerne PCB fra et stort antal boliger og arbejdspladser, og enkelte steder er det allerede gået i gang. Det overvejes også at udarbejde en national strategi for kortlægning og intervention.

  • ​I de seneste år er flere og flere blevet opmærksomme på, at de bor eller arbejder i en bygning med PCB. En del skoler er også konstateret PCB-forurenede. Hvad skal man så stille op med den viden?

  • Sundhedsstyrelsen har fastlagt to aktionsgrænser på henholdsvis 300 ng PCB og 3000 ng PCB pr. m³ luft. Det betyder, at man skal gøre noget, hvis grænserne overskrides. Det kan selvfølgelig være en sanering af bygningen, men da det kan tage lang tid, er der et par ting, man kan gøre selv, som virker med det samme. Det kan f.eks. være at sørge for god udluftning og rengøring.  ​​​
    ​​
  • På arbejdspladser, hvor der er konstateret PCB i indeklimaet, opererer Arbejdstilsynet med en nederste aktionsgrænse på 1200 ng PCB per m3 luft. Dvs. at Arbejdstilsynet kan afgive påbud eller vejledning, hvis værdien overstiger 1200 ng per m3 luft.​ ​De niveauer, som Arbejdstilsynet anvender, tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger til aktionsværdier, men er sat i forhold til, at man kun er på arbejde en del af ugens timer. Sundhedsstyrelsens aktionsgrænse på 300 ng er således ganget med 4, da man kun er på arbejde ca. 1/4 af ugens samlede tid. Det er den samlede mængde indåndet PCB, der udgør risikoen og ikke øjebliksværdier.​

Hvad kan man selv gøre?

Det første man kan gøre, er at lufte meget grundigt ud flere gange om dagen. Det fjerner den forurenede luft, men forhindrer selvfølgelig ikke, at der kommer ny PCB ud i luften. Derefter kan man støvsuge grundigt. Jo mere støv man får ud, jo mindre PCB vil der frigives til luften. Dette er selvfølgelig ikke nogen varig løsning, men noget man må ty til, mens man venter på en plan. På pcb-guiden.dk kan man se en nærmere beskrivelse af, hvad man kan gøre.

Blodprøver?

Det er muligt at måle PCB i blodet, men det er ikke noget vi anbefaler at få gjort. Der er 209 forskellige PCB-forbindelser at kigge efter, så det er ikke let at stille et fornuftigt måleprogram op. Og vigtigere er det, at man ikke ved, hvad man skal holde tallene op mod. Vi ved ikke, hvor meget der skal til for at fremkalde sygdom, og derfor kan vi heller ikke sige, om et givent niveau er farligt. Vi har for tiden heller ikke nogen viden, der tyder på en påvirkning af helbredet ved de niveauer, der findes i danske boliger. Derfor anbefaler vi ikke blodprøver nu.

Konklusion

  • Der er nu viden om, at en del af den PCB, der findes i boliger og på arbejdspladser, optages i blodet. Vi ved ikke hvor meget, men vi ved, at det forekommer.

  • Vi ved ikke, om det har nogen betydning for helbredet, for heldigvis er det generelle niveau i befolkningen faldet de sidste 20 år. PCB er en gruppe stoffer, som er uønskede i kroppen. Derfor giver handlingsplanens vejledning om fjernelse af PCB god mening.


Niels Ebbehøj, overlæge
Niels.Erik.Ebbehoej@regionh.dk
29. december 2015






Redaktør