Asbest og helbredsundersøgelser

​​​​​​​​​​​​​​​

Selvom det har været forbudt at bruge asbest i Danmark i mange år, opstår der stadig sygdomme som følge af asbestudsættelse. Det bringes derfor ofte på bane, om man skal foretage rutinemæssige helbredsundersøgelser af personer, der tidligere har arbejdet med asbest.

Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling har som led i sagen om asbest i DSB-tog deltaget i en arbejdsgruppe, der skulle belyse mulighederne for at gennemføre helbredsundersøgelser af medarbejdere, der tidligere havde været udsat for asbest.  

Hovedkonklusionerne var følgende:

  • Der findes i dag ingen egnede metoder til at opspore en asbestbetinget lungekræft eller lungehindekræft tidligt.
  • Systemiske helbredsundersøgelser for asbestrelaterede sygdomme kan gøre mere skade end gavn.
  • Det kan ikke anbefales at lave systematiske helbredsundersøgelser af personer, der tidligere har været udsat for asbest.
Man kan hente arbejdsgruppens rapport i boksen til højre. 

  • Hvis man skal til at arbejde med asbest eller stadig arbejder med asbestholdigt materiale, gælder der særlige regler i Asbestbekendtgørelsen om helbredsundersøgelser. Formålet er at sikre, at medarbejderen har et tilstrækkeligt godt helbred til at kunne arbejde under de anstrengende forhold, som det er at arbejde med beskyttelsesdragt, åndedrætsværn mm.

Hvad er asbest?

Asbest er en samlet betegnelse for en type mineraler, der forekommer naturligt som fiberbundter, og som er bøjelige, men samtidig meget stærke og hårdføre ved høje temperaturer samt ved syre- og basepåvirkning. 

Asbest er blevet brugt til asbestcement, f.eks. i eternittage. Desuden er det blevet brugt hyppigt på skibsværfter, i byggebranchen, som isoleringsmateriale og som bremsebelægninger på biler og tog.

  • Det er i dag forbudt at fremstille, importere og anvende asbest. 

  • Det er derimod tilladt at udføre nedrivningsarbejde samt arbejde med reparation og vedligeholdelse af bl.a. bygninger, tog og skibe, hvor der er anvendt asbestholdigt materiale. 

  • Der findes klare regler for, hvilke tekniske hjælpemidler og personlige værnemidler, der skal bruges ved arbejde med asbest. 

Læs mere om at arbejde med asbest:

Sygdomme, ​​​​der kan fremkaldes af asbest:

Indånding af asbestfibre kan give anledning til følgende sygdomme:
  • Fortykkelser på lungehinden​ (pleura plaques)
  • Lungeasbestose
  • Lungekræft
  • Kræft i lungehinde og bughinde
Asbestrelaterede sygdomme er sjældne i dag, men kan stadig opstå, da sygdommene ofte først viser sig 20-30 år efter, at man har arbejdet med asbest.

Hvor meget asbest skal der til for at få disse sygdomme?

Risikoen for at få en asbestrelateret sygdom afhænger af, hvor meget man har været udsat for asbest:

  • Hvis man jævnligt gennem mange år har arbejdet med asbest, f.eks. skåret eller slebet i asbestholdigt materiale eller fjernet letsmuldrende asbestisolering uden tilstrækkelig beskyttelse, kan man have øget risiko for kræft i lungehinden, lungekræft og lungeasbestose. Tobaksrygning øger risikoen for lungekræft væsentligt, når man har været højt udsat for asbest.

  • Hvis man kun lejlighedsvis har været i kontakt med asbest, kan man have en let øget risiko for kræft i lungehinden, men ikke for lungekræft eller lungeasbestose.

  • Hvis man har opholdt sig i lokaler med forurening fra asbestholdige materialer, uden at man selv har håndteret asbest, vurderes risikoen for ubetydelig.

​Symptomer, som man skal være opmærksom på:

Hvis du har arbejdet med asbest, bør du kontakte din praktiserende læge, hvis du har vedvarende symptomer fra luftvejene. Symptomerne kan være:

  • Vedvarende hoste.
  • Åndenød.
  • Blodigt opspyt.
  • Smerter i brystet.
Den praktiserende læge tager stilling til den videre undersøgelse og behandling. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at henvise til røntgenundersøgelse eller andre undersøgelser på et hospital.

Vi har lavet en vejledning til de praktiserende læger, om hvad han/hun skal være opmærksom på hos personer, der har arbejdet med asbest.

Henvisning til Arbejdsmedicinsk Klinik

Hvis det viser sig, at du har en sygdom, som muligvis kan skyldes asbest, kan din læge henvise dig til Arbejdsmedicinsk Klinik. 

Hvis lægen har mistanke om, at din sygdom kan skyldes arbejde med asbest, skal sygdommen anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen. Det kan enten gøres af din praktiserende læge eller af lægen på Arbejdsmedicinsk Klinik.

Om fortykkelse af lungehinden (pleurale plaques)

Fortykkelser af lungehinden konstateres ofte som et tilfældigt fund, f.eks. i forbindelse med, at man får taget et røntgenbillede ved en lungebetændelse. 

Det findes ikke i det egentlige lungevæv, men dannes på lungehinden på indersiden af brystkassen. Fortykkelserne har form af brusklignende belægninger, og med årene kan der komme forkalkninger i dem. De medfører som regel ikke åndenød eller andre luftvejssymptomer, og en undersøgelse af lungefunktionen vil sædvanligvis være normal.

Det kan dannes efter en forholdsvis lille udsættelse for asbest, men det varer ofte 15-25 år, inden de bliver synlige på røntgenbilleder af lungerne. Der er ikke tale om en egentlig sygdom. Fortykkelserne på lungehinden er som oftest et uskadeligt tegn på, at man har været udsat for asbest.

Om lungeasbestose

Lungeasbestose er en kronisk lungesygdom, der som regel medfører åndenød, især når man anstrenger sig. Sygdommen skyldes dannelse af bindevæv i lungevævet, så lungerne bliver stive og hårde.

På røntgenbillede og ved CT-skanning kan man se tegn på bindevævsdannelse i lungevævet. Ved måling af lungefunktionen findes en nedsat lungefunktion.
Sådan en bindevævsdannelse kan også opstå, selvom man ikke har arbejdet med asbest.

Hvis bindevævsdannelsen skyldes arbejde med asbest, kræver det, at man har arbejdet med asbestholdigt materiale gennem mange år, eller at man har været massivt udsat, dvs. har været udsat for meget høje koncentrationer af asbestfibre. Dette kunne f.eks. være ved arbejde med aftagning af gammelt isoleringsmateriale på skibe, som det foregik før i tiden.

Sygdommen opstår typisk mange år efter, at man har arbejdet med asbest. Sygdommen indebærer en større risiko for lungekræft.

Om lungekræft

Asbestbetinget lungekræft optræder typisk 20-30 år efter, at man har arbejdet med asbest. Risikoen for lungekræft stiger, jo mere man har været udsat for asbest.

Noget tyder på, at man skal have arbejdet regelmæssigt med asbest i en årrække, før risikoen for lungekræft øges væsentligt. Rygning øger risikoen for lungekræft væsentligt, hvis man har været højt udsat for asbest.

Om kræft i lungehinde eller bughinde 

Lungehindekræft er en sjælden sygdom, som oftest først kommer 20-30 år efter, at man har arbejdet med asbest. Kræft i lungehinde og bughinde kan opstå ved selv mindre udsættelser for asbest.

​Der er dog ikke holdepunkter for, at ophold i et lokale med asbestholdigt materiale kan medføre kræft i lungehinden. Rygning øger ikke risikoen for lungehindekræft.






Redaktør