Asbest og helbred

​​​​​​​​​​​​​​​

www.bispebjerghospital.dk/_windows/

Der gælder særlige regler for ansatte, der skal udføre arbejdsopgaver, der kan være forbundet med risiko for udsættelse for støv fra asbest eller asbestholdige materialer. Det kan fx. være arbejde med reparation, vedligeholdelse og fjernelse af asbestholdige materialer. Reglerne findes i bekendtgørelsen om asbest. Ansatte skal have adgang til en helbredsundersøgelse, inden de begynder arbejdet med asbest eller asbestholdigt materiale, og om nødvendigt med regelmæssige mellemrum herefter og mindst én gang hvert 3. år.

Der er ingen pligt for den ansatte til at lade sig helbredsundersøge, men hvis fx en person har lungesymptomer, har det betydning at få undersøgt årsagen, herunder at få vurderet, om symptomerne har sammenhæng med arbejdet.

Arbejdsgiveren skal betale alle udgifter ved helbredsundersøgelsen, der skal foregå uden tab for den ansatte og normalt i arbejdstiden.

Ved arbejde, som kun medfører risiko for kortvarige og lave udsættelser for asbest, og hvor udsættelsen vurderes at være ringe, er der ikke krav om helbredsundersøgelse og registrering.

Henvisning til Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling

Selvom det har været forbudt at bruge asbest i Danmark i mange år, opstår der stadig sygdomme som følge af asbestudsættelse.

Hvis det viser sig, at du har en sygdom, som muligvis kan skyldes asbest, kan din læge henvise dig til Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling. 

Hvis lægen har mistanke om, at din sygdom kan skyldes arbejde med asbest, skal sygdommen anmeldes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det kan enten gøres af din praktiserende læge eller af lægen på Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling.

Patienter med følgende sygdomme bør henvises til Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital:

  • Mesotheliom: Samtlige tilfælde af mesotheliom bør henvises til Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling mhp udredning af eksponeringen. 
  • Lungekræft-patienter, der har arbejdet med asbest.
  • Patienter med interstitiel lungefibrose, som har arbejdet med asbest.

Symptomer, som man skal være opmærksom på:

Hvis du har arbejdet med asbest, bør du kontakte din praktiserende læge, hvis du har vedvarende symptomer fra luftvejene. Symptomerne kan være:

  • Vedvarende hoste.
  • Åndenød.
  • Blodigt opspyt.
  • Smerter i brystet.
Den praktiserende læge tager stilling til den videre undersøgelse og behandling. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at henvise til røntgenundersøgelse eller andre undersøgelser på et hospital.

Hvad er asbest?

Asbest er en samlet betegnelse for en type mineraler, der forekommer naturligt som fiberbundter, og som er bøjelige, men samtidig meget stærke og hårdføre ved høje temperaturer samt ved syre- og basepåvirkning. 

Asbest er blevet brugt til asbestcement, f.eks. i eternittage. Desuden er det blevet brugt hyppigt på skibsværfter, i byggebranchen, som isoleringsmateriale og som bremsebelægninger på biler og tog.

  • Det er i dag forbudt at fremstille, importere og anvende asbest. 

  • Det er derimod tilladt at udføre nedrivningsarbejde samt arbejde med reparation og vedligeholdelse af bl.a. bygninger, tog og skibe, hvor der er anvendt asbestholdigt materiale. 

  • Der findes klare regler for, hvilke tekniske hjælpemidler og personlige værnemidler, der skal bruges ved arbejde med asbest. 

Læs mere om at arbejde med asbest:

Sygdomme, ​​​​der kan fremkaldes af asbest:

Indånding af asbestfibre kan give anledning til følgende sygdomme:
  • Fortykkelser på lungehinden​ (pleura plaques)
  • Lungeasbestose
  • Lungekræft
  • Kræft i lungehinde og bughinde
Asbestrelaterede sygdomme er sjældne i dag, men kan stadig opstå, da sygdommene ofte først viser sig 20-30 år efter, at man har arbejdet med asbest.

Hvor meget asbest skal der til for at få disse sygdomme?

Risikoen for at få en asbestrelateret sygdom afhænger af, hvor meget man har været udsat for asbest:

  • Hvis man jævnligt gennem mange år har arbejdet med asbest, f.eks. skåret eller slebet i asbestholdigt materiale eller fjernet letsmuldrende asbestisolering uden tilstrækkelig beskyttelse, kan man have øget risiko for kræft i lungehinden, lungekræft og lungeasbestose. Tobaksrygning øger risikoen for lungekræft væsentligt, når man har været højt udsat for asbest.

  • Hvis man kun lejlighedsvis har været i kontakt med asbest, kan man have en let øget risiko for kræft i lungehinden, men ikke for lungekræft eller lungeasbestose.

  • Hvis man har opholdt sig i lokaler med forurening fra asbestholdige materialer, uden at man selv har håndteret asbest, vurderes risikoen for ubetydelig.

Om fortykkelse af lungehinden (pleurale plaques)

Fortykkelser af lungehinden konstateres ofte som et tilfældigt fund, f.eks. i forbindelse med, at man får taget et røntgenbillede ved en lungebetændelse. 

Det findes ikke i det egentlige lungevæv, men dannes på lungehinden på indersiden af brystkassen. Fortykkelserne har form af brusklignende belægninger, og med årene kan der komme forkalkninger i dem. De medfører som regel ikke åndenød eller andre luftvejssymptomer, og en undersøgelse af lungefunktionen vil sædvanligvis være normal.

Det kan dannes efter en forholdsvis lille udsættelse for asbest, men det varer ofte 15-25 år, inden de bliver synlige på røntgenbilleder af lungerne. Der er ikke tale om en egentlig sygdom. Fortykkelserne på lungehinden er som oftest et uskadeligt tegn på, at man har været udsat for asbest.

Om lungeasbestose

Lungeasbestose er en kronisk lungesygdom, der som regel medfører åndenød, især når man anstrenger sig. Sygdommen skyldes dannelse af bindevæv i lungevævet, så lungerne bliver stive og hårde.

På røntgenbillede og ved CT-skanning kan man se tegn på bindevævsdannelse i lungevævet. Ved måling af lungefunktionen findes en nedsat lungefunktion.
Sådan en bindevævsdannelse kan også opstå, selvom man ikke har arbejdet med asbest.

Hvis bindevævsdannelsen skyldes arbejde med asbest, kræver det, at man har arbejdet med asbestholdigt materiale gennem mange år, eller at man har været massivt udsat, dvs. har været udsat for meget høje koncentrationer af asbestfibre. Dette kunne f.eks. være ved arbejde med aftagning af gammelt isoleringsmateriale på skibe, som det foregik før i tiden.

Sygdommen opstår typisk mange år efter, at man har arbejdet med asbest. Sygdommen indebærer en større risiko for lungekræft.

Om lungekræft

Asbestbetinget lungekræft optræder typisk 20-30 år efter, at man har arbejdet med asbest. Risikoen for lungekræft stiger, jo mere man har været udsat for asbest.

Noget tyder på, at man skal have arbejdet regelmæssigt med asbest i en årrække, før risikoen for lungekræft øges væsentligt. Rygning øger risikoen for lungekræft væsentligt, hvis man har været højt udsat for asbest.

Om kræft i lungehinde eller bughinde 

Lungehindekræft er en sjælden sygdom, som oftest først kommer 20-30 år efter, at man har arbejdet med asbest. Kræft i lungehinde og bughinde kan opstå ved selv mindre udsættelser for asbest.

​Der er dog ikke holdepunkter for, at ophold i et lokale med asbestholdigt materiale kan medføre kræft i lungehinden. Rygning øger ikke risikoen for lungehindekræft.

Redaktør