Christina Emme

KOL patienters self-efficacy og mestring efter virtuel indlæggelse sammenlignet med hospitalsindlæggelse​

​Christina Emme blev tildelt ph.d.-titlen 21/2-14, Københavns Universitet.

Vejledere: Susan Rydahl-Hansen, Erik Lykke Mortensen, Birte Østergaard, Klaus Phanareth.

Baggrund og formål

Telemedicinske løsninger er blevet fremhævet som en mulig metode til at øge self-efficacy (tiltro til egne evner) og mestring af sygdomsrelaterede problemer hos patienter med kroniske sygdomme, så som kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Man ved dog meget lidt om, hvordan telemedicinsk baseret virtuel indlæggelse i eget hjem, som erstatning for hospitalsindlæggelse under KOL eksacerbation, påvirker patienternes self-efficacy og mestring. Således var det overordnede formål med denne afhandling at undersøge, hvordan virtuel indlæggelse påvirker KOL patienters self-efficacy og mestring af de problemer, som sygdommen medfører.

Metode

Afhandlingen er resultatet af et multimethod studie, som både gør brug af kvantitative og kvalitative metoder. Afhandlingen er baseret på tre studier, som præsenteres separat. Studie I blev gennemført som forberedelse til studie II. Studie II og studie III blev udført i forbindelse med Det Virtuelle Hospital – et multicenter randomiseret klinisk studie (www.clinicaltrials.gov journal nr. NCT01155856), som undersøger gennemførligheden og sikkerheden ved virtuel indlæggelse sammenlignet med konventionel hospitalsindlæggelse.

Delstudie I

I studie I blev "The COPD self-efficacy scale" (CSES) oversat til dansk med efterfølgende evaluering af den danske versions (CSES-DK) psykometriske egenskaber. Oversættelsen blev foretaget ved brug af en frem-og-tilbage oversættelsesmetode med efterfølgende evaluering foretaget af en komité samt en pilottest. Den endelige oversættelse blev testet i en tværsnitsundersøgelse med 151 KOL patienter, som var rekrutteret fra tre ambulatorier. CSES-DK udviste tilstrækkelig reliabilitet (intern konsistens og test-retest), svarende til den originale udgave af CSES. Yderligere viste analyserne en association mellem det underliggende begreb og relevante sygdoms- og sociodemografiske variable som indikation for begrebsvaliditet. Valideringsstudiet afslørede dog nogle potentielle begrænsninger ved brugen af skalaen, så som vanskeligheder med at forstå spørgeskemaet samt overspringning af items, hvilket taler for en videreudvikling af skalaen. Derudover inkluderede valideringsstudiet ikke patienter med akut eksacerbation. Således er der behov for yderligere validering af CSES-DK.

Delstudie II

Studie II undersøgte virtuel indlæggelses betydning for KOL patienters self-efficacy, sammenlignet med konventionel hospitalsindlæggelse. Studiet var et randomiseret klinisk multicenter studie, gennemført som en del af Det Virtuelle Hospital. Det primære effektmål var patienternes oplevede self-efficacy 3 dage efter udskrivelse fra hospitalet eller fra virtuel indlæggelse. Sekundære effektmål var self-efficacy 6 uger og 3 måneder efter udskrivelse. Self-efficacy blev målt ved hjælp af den danske version af "The COPD self-efficacy scale". I alt 50 patienter deltog i studie II. Der var ingen signifikante forskelle på CSES scorerne imellem den virtuelt indlagte gruppe og hospitalsindlæggelsesgruppen, hverken ved baseline, 3 dage efter udskrivelse, eller ved 6 ugers og 3 måneders opfølgning. Endvidere blev der ikke fundet nogen signifikante forskelle i CSES scorerne inden for de 2 grupper. Da det forventede antal deltagere i studiet ikke kunne opnås, er der risiko for type II fejl. Således bør man udvise forsigtighed mht. fortolkning af resultaterne.

Delstudie III

Studie III beskrev, hvad der karakteriserer KOL patienters mestring af deres fysiske og psykiske problemer før, under og efter virtuel indlæggelse i samspil med sundhedsprofessionelle og pårørende. Studiet var et deskriptivt kvalitativt studie baseret på Grounded Theory. Banduras teori om self-efficacy blev anvendt som teoretisk referenceramme. Ni deltagere fra interventionsgruppen i Det Virtuelle Hospital blev interviewet ved brug af en semi-struktureret interviewguide. Data blev analyseret ved hjælp af åben, aksial og selektiv kodning. Analysen genererede en substantiv teori med en kernekategori og yderligere fire kategorier. Analysen viste, at virtuel indlæggelse muligvis kan understøtte deltagernes mestring, idet deltagerne var i stand til at mestre deres problemer under den virtuelle indlæggelse, ved at bruge det medicinske udstyr og monitoreringsudstyret. Dog så deltagernes mestring af problemer ud til at være forbundet med udstyret, idet de ikke var i stand til at gøre brug af deres  mestringserfaringer efter udskrivelsen fra Det Virtuelle Hospital, med mindre de havde fortsat adgang til det medicinske udstyr og monitoreringsudstyret.

Konklusion

Resultaterne af studie II og studie III indicerer, at virtuel indlæggelse i sig selv ikke nødvendigvis er tilstrækkeligt til at forbedre KOL patienters self-efficacy og mestring af problemer. Fremtidige studier bør inkludere et tilstrækkeligt antal deltagere for at kunne konkludere, hvorvidt virtuel indlæggelse har betydning for KOL patienters self-efficacy og mestring.

Redaktør