Anne Birgitte Hjuler Ammari

Mestrings- og  familieorienteret palliativsygepleje versus konventionel hjemmesygepleje til alvorligt kræftsyge patienter – et randomiseret interventionstudie (Studie I).​

Hjuler Ammari A B, Rydahl-Hansen S, Hendriksen C.

I en rapport fra Institut for Sundhedsvæsen (DSI) og Forum for Kvalitet i Offentligt Sundhedsvæsen (FOKUS) påpeges det, at en del hospitalsindlæggelser kan undgås ved at kvalificere indsatsen i kommunerne. I praksis - er erfaringerne, at de praktiserende lægers muligheder for at besøge alvorligt kræftramte familier i hjemmene synes yderst begrænsede og på baggrund af en undersøgelse foretaget af Kræftens Bekæmpelse, FOA og Dansk Sygeplejeråd konstaterer formanden for Kræftens Bekæmpelse Frede Olesen, at der er stort behov for mere viden, tid og professionalisering af den sygepleje der ydes i hjemme, således at familierne opnår en tilstrækkelig professionel støtte og unødige indlæggelser forebygges.

Overordnede formål

At udvikle og afprøve interventioner til identifikation og vurdering af alvorligt kræftramte familiers stress, ressourcer og muligheder for i samspil med de professionelle at mestre deres problemer, således at patienternes problemer lindres i et sådant omfang, at patientens fysiske og psykosocial problemer lindres, familiens helbredsrelaterede livskvalitet øges, deres angst- og depressionslignende kendetegn nedbringes, uhensigtsmæssige indlæggelser forebygges og det nærmeste familiemedlems  tilfredshed med den professionelle indsats øges.

Metode

Projektet udføres som et randomiseret forsøg i fem hjemmesygeplejedistrikter. En gruppe  sygeplejersker fra en palliativ enhed uddannes til at supplere den konventionelle indsats, bestående af lægeordinerede og tidsbestemte definerede ydelser; med 6 familie- og mestringsorienterede interventioner af 1,5 time over 15 uger, overfor 360 af de 720 randomiserede kræftsyge patienter  (stadie III og IV), som udskrives fra medicinske, kirurgiske og onkologiske afdelinger. Der interveneres overfor patienternes fysiske- og psykosociale problemer - i balanceret samspil med familien og evt. andre professionelle. De pårørendes hyppigste problemer og behov inddrages i interventionen. Primære effektmål: Art, frekvens og intensitet af patienternes fysiske og psykosociale problemer. Sekundære effektmål: Akutte indlæggelser grundet fysiske eller psykosociale problemer relateret til kræftsygdommen., patienternes og familiemedlemmets angst- og depressionslignende kendetegn, samt familiemedlemmets tilfredshed med den professionelle indsats. Effekten måles hospitalerne ved  data fra hospitalernes datanet "OPUS og screeningsinstrumenterne: EORTC QLQ-C30, HADS, SF36 og FameCare 1.

Redaktør