Flere og flere forskere bruger Twitter til at kommunikere om deres forskning. Hvis du kunne tænke dig at vide mere om, hvordan du får eksponeret dig selv og dine forskningsresultater bedre, eller er nysgerrig på hvad sociale medier kan bruges til indenfor sundhedsvidenskaben, så er dette foredrag noget for dig!
I samarbejde med Center for Translationel Forskning (CTF) inviterer Foreningen af Yngre Forskere (FYF) på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital alle yngre forskere til et foredrag omkring brugen af Twitter som forsker.
Søren Høgh Hansen fra Kommunikationsafdelingen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital vil fortælle helt basalt om Twitter, hvordan det bruges, hvordan man kommer i gang og ikke mindst HVAD det kan bruges til og hvorfor du bør bruge det i forbindelse med din forskning. Herudover vil læge Sandra Viggers, der har haft stor succes med at bruge Twitter til at skabe sig et omfattende forskningsnetværk, dele ud af sine tips og tricks.
Du kan downloade en flyer for arrangementet her