Forskning gør forskellen

Forskerne arbejder for fremtidens syge, og det gør dem på længere sigt uundværlige på hospitalet.

Forskning gør forskellen 
For få år siden skulle du holde dig i ro efter en blodprop. Kroppen skulle have hvile, så man kunne komme sig. I dag ved lægerne bedre. Du skal op af sofaen og ud i motionscentret og genoptræne kroppen. Forskning har nemlig vist, at træning kan hjælpe med at gøre dig rask. Lægerne er blevet klogere, og forskellen er forskning.

Forskning på et hospital
Professor og overlæge Michael Kjær er en af de forskere, hvis forskningsresultater har været med til at hive patienterne op af sofaens dybe, stille ro og ned i motionslokalets torturmaskiner. Han er leder af Institut for Idrætsmedicin og fortæller her, hvorfor det er så vigtigt at forske på et hospital:

Michael Kjær (foto: Claus Peuckert A/S)

- Hvis vi ikke forsker, bliver vi ikke klogere, og så bliver vi ikke bedre til at hjælpe patienterne. Når der foregår så meget forskning på hospitalet, er det fordi vi skal være, hvor patienterne er. - Hvis du for eksempel forsker i benbrud, er du er nødt til at kunne undersøge de brækkede ben. Så derfor hører forskning naturligt hjemme på hospitalet, hvor den går hånd i hånd med behandlingen, fortæller Michael Kjær.

På Bispebjerg Hospital bliver der forsket på alle afdelinger. Hospitalet har en høj forskningsaktivitet, som kommer til udtryk i de mange forskningsartikler, forskerne får trykt i internationale, videnskabelige tidsskrifter:

- På Bispebjerg er vi meget ambitiøse, når det kommer til forskning. Vi er det hospital i Region Hovedstaden, der publicerer flest artikler næst efter Rigshospitalet, som er Danmarks største forskningshospital. I 2008 publicerede vi 430 artikler, fortæller Michael Kjær.


Forskning på Bispebjerg Hospital (fotos: Claus Peuckert A/S)

Fra solens stråler til potensmedicin
Der er flere slags forskere på hospitalet. Der er fuldtidsforskerne og så er der lægerne, der bruger 50 % af deres tid på forskning og 50 % på patienter. I alt svarer det til 121 personer, der arbejder med forskning. Men dertil skal man lægge alle de læger, som forsker i deres fritid, fordi de ikke kan lade være, selv om de ikke får betaling for det.

Der bliver forsket i mange forskellige ting. Lige fra hjerneceller til fedme, og hospitalet huser flere internationalt anerkendte forskningsenheder.

For eksempel er der Dermato-Venerologisk Afdeling og Videnscenter for Sårheling. Afdelingen har nordens største forskningsmiljø for hudrelaterede sygdomme. Forskerne undersøger blandt andet hvordan klimaforandringerne påvirker vores hud, når forandringerne udsætter os for ekstra Uv-stråling. De har også undersøgt om solcreme kan beskytte os mod hudkræft, og om sommeren er de endda taget på stranden i arbejdstiden, så de kunne observere folks strandvaner i forhold til sol og stråling.

Klinisk Biokemisk Afdeling er en anden afdeling, der leger med lys. Afdelingen forsker i hjernens biologiske ur, der styrer vores krops døgnrytme ved at tilpasse sig til døgnets 24 timer gennem lyspåvirkning. Det har stor indflydelse på jetlag, men man er også kommet frem til, at det har betydning for kræft. Og så har afdelingen for resten været med til at udvikle et erektionsfremmende stof, der var forstadiet til viagra.

Forskning giver bedre medarbejdere
Forskning på Bispebjerg Hospital kaster mange goder af sig. Det giver selvfølgelig bedre behandling til patienterne, men det er ikke alt. Spørger man Michael Kjær, er der også andre gode grunde til at forske:

- Undersøgelser viser, at både læger og sygeplejersker helst vil arbejde på en afdeling, der forsker. Det giver dynamik på arbejdspladsen og nysgerrige medarbejdere, og det tiltrækker det bedste personale og holder på eksperterne, fortæller Michael Kjær og uddyber:

- Det er en af sidegevinsterne ved at forske. De penge der bliver brugt på forskningen, kommer afdelingerne til gode gennem mere motiverede medarbejdere.

20 år fra tanke til behandling
Det tager typisk 10 til 20 år, fra forskerne gør den første opdagelse, til den løber ud i den anden ende af den lægelige fødekæde og ender som behandling. Det er normalt, at der går så lang tid fra tanke til handling.

- Vi reparerer ikke biler, vi hjælper mennesker. Derfor skal der mange undersøgelser og prøver til, så man er helt sikker på, at nye behandlingsmetoder ikke gør mere skade end gavn. For 20 år siden begyndte lægerne for eksempel at forske i biologiske lægemidler mod gigt. Efter mange år med videre undersøgelser blev de til virkelighed. Og i dag er de en del af den daglige behandling, slutter Michael Kjær.

Artiklen er skrevet af: Kommunikationsmedarbejder Kim Ringgaard.