Bispebjerg Hospital skal spare omkring 55 mio. kr. i 2010. Direktionen vurderer at antallet af påtænkte afskedigelser ligger under 30 personer.
Baggrund Bispebjerg Hospital kom ud af 2009 med et underskud på omkring 18 mio. kr. Underskuddet er mindre end på en række andre hospitaler, men det skal under alle omstændigheder betales tilbage. Oven i underskuddet kommer yderligere besparelser i henhold til Budget 2010 og et ekstra produktionskrav, som regionen meldte ud i december. Det giver Bispebjerg Hospital en samlet økonomisk udfordring i 2010, der kan opgøres til ca. 55 mio. kr.Spareplaner fra afdelingerneKort efter nytår meldte direktionen besparelser ud til afdelingerne på i alt 26, 8 mio. kr. Den 21. januar havde afdelingerne frist for indlevering af deres spareplaner. Påtænkte afskedigelserPå baggrund af de fremsendte spareforslag har direktionen vurderet, at antallet af påtænkte afskedigelser som led i spareplanen på Bispebjerg Hospital ligger under 30 personer.Samlet spareplanDirektionen udfærdiger en tematiseret besparelsesplan som sammen med materiale, der understøtter processen i de afdelinger, hvor der skal afskediges personale, vil blive sendt til afdelingsledelser og virksomheds-MEDudvalg i starten af februar. Informationsmøde for alle medarbejdere 5. februarDen 5. februar kl. 8.00-9.00 afholdes informationsmøde for alle medarbejdere i Uddannelsescentrets Auditorie 1, indgang 50.Tids- og procesplanDer er udarbejdet en tids- og procesplan for effektuering af besparelseskrav 2010. Planen drøftes sammen med den samlede spareplan på møder med afdelingsledelserne 2. februar 2010 og virksomheds-MEDudvalg d. 4 februar 2010. De vigtigste datoer i planen p.t. er:
Ansættelsesstop og tryghedsordningMed virkning fra 15. januar 2010 er der indført ansættelsesstop i hele regionen. Samtidig forventes en regional tryghedsordning med etablering af en jobbørs vedtaget i regionens forretningsudvalg den 26. januar.