På Bispebjerg Hospital mødes nyansatte bl.a. af kommunikationsambassadører fra hospitalets afdelinger - en ny måde at byde velkommen på.
- På førstedagen har færre oplæg blandt andet gjort plads til en to-timers workshop om kommunikation i hverdagen. Og på andendagen har vi sat en hel dag af målrettet klinikerne med undervisning og workshops, der er rettet mod deres konkrete dagligdag, fortsætter Lisbeth Bringgaard.
Egne erfaringer på bordetPå kommunikationsworkshoppen den første dag får de nyansatte mulighed for at diskutere, hvad god kommunikation i arbejdet er. Hver workshop ledes af to kommunikationsambassadører – ’almindelige’ medarbejdere fra forskellige faggrupper, der efter et kort træningsforløb, nu står klar til hver måned at tage hånd om de nyansatte og deres erfaringer. Redaktionen har talt med to af ambassadørerne Lis Balleby, klinisk oversygeplejerske på Afdeling K og John Quist, fysioterapeut i Fysio- og Ergoterapiafdelingen:
De 11 kommunikationsambassadører. Lis Balleby ses yderst til venstre, John Quist bagerst. (Fotograf: Claus Peuckert)Hvordan har det været at stå overfor 20 nyansatte og snakke om kommunikation?- Det har været spændende, og vi har været spændt på at komme i gang. Alt i alt gik det rigtig godt, der var en god stemning og masser af snak.
Hvordan foregik workshoppen?- Vi lagde ud med en kort introduktion til principperne i hospitalets kommunikationspolitik og tog så særligt fat i princippet om respektfuld omgangstone. Vi fortalte, hvordan vi mødte det i vores hverdag, og derfra var det op til de nyansatte at komme med eksempler på god og mindre god kommunikation fra deres hverdag. Det gav en rigtig god snak, gode eksempler og gode tips.
Hvordan har tilbagemeldingen været fra deltagerne?- Den har været rigtig god. Først og fremmest syntes de, det er stærkt, at man som hospital lægger så mange ressourcer ind i kommunikationen, og de var sikre på, at det er en god investering. Flere sagde også, at fordi de var så blandet en gruppe – vi var både portører, smørrebrødsjomfruer, laboranter, sekretærer, sygeplejersker og læger mm. – var det rart at føle, at alle er lige vigtige i kommunikationen, og at det berører alle.
Kommunikation bliver taget alvorligtDet særlige fokus på kommunikation i den nye fællesintroduktion er både kommet ud af afdelingernes egne ønsker til introduktionen, og af hospitalets generelle fokus: - I sidste ende kan patienter jo dø på grund af dårlig kommunikation, så det er vigtigt, at nye medarbejdere fra dag ét mærker, at de er kommet til en arbejdsplads, hvor det bliver taget alvorligt, forklarer kommunikationschef Else Wad Bjørn, der har stået bag udviklingen af workshoppen.
Introduktionen evalueresFællesintroduktionen vil løbende blive evalueret af de nyansatte. Evalueringen på første måneds nye introduktion viser allerede en stor tilfredshed med programmet på både første- og andendagen.