Målt på antal henvendelser er Giftlinjen på Bispebjerg Hospital en bragende succes. Giftlinjen er en døgnåben telefonlinje, hvor danskerne kan hente rådgivning om forgiftninger.
Foto: Claus Peuckert Fotografi A/S
Gode til at holde hovedet koldt De 11 sygeplejersker, der bemander Giftlinjen døgnet rundt, er erfarne og vant til at håndtere akutte situationer. For de skal være gode til at holde hovedet koldt. Ofte er det bange og panikslagne mennesker, der ringer om forgiftninger. Så gælder det om at bevare roen og lave en hurtig risikovurdering ud fra de oplysninger, man får i telefonen.Gitte Lauritzen, der netop er tiltrådt som afdelingssygeplejerske for Giftlinjen, siger: - Man er nødt til at være virkeligt skarp og stole på sin vurdering. Når man ikke kan se patienten, må man stole på de oplysninger, man får og lynhurtigt danne sig et overblik. Nogen gange skal det gå stærkt, og man har kun ét skud i bøssen.En hurtig risikovurderingGiftlinjens rådgivere foretager lynhurtigt en risikovurdering – altså: Hvor farlig er forgiftningen og hvilken behandling kræver den? De er altid forsigtige i deres tilgang - og hvis der er tvivl, tager de udgangspunkt i worst case for ikke at komme til at underbehandle eller overse noget.- Et opkald kan f.eks. dreje sig om to børn, der har delt et glas med vitaminpiller. Her rådgiver vi, som om den ene har spist alle pillerne. Det samme gælder unge, der har taget for mange panodiler. Hvis vi ikke ved, om det handler om 8 eller 80 piller, går vi ud fra det værst mulige. Og så råder vi til at ringe 112 med det samme, understreger Lotte Lydeking, der har været afdelingssygeplejerske for Giftlinjen siden februar.”Det er ikke farligt”Giftlinjens statistik over opkald viser, at ”ulvetimen” mellem kl. 17 og 19 også hvad angår forgiftninger er det kritiske tidspunkt i børnefamilierne. Mens mor og far er travlt optaget af madlavning og andre gøremål, kan børnene finde på at gå ombord i medicinskabet eller rengøringsmidlerne.Rådgiverne oplever, at de i perioder får mange opkald om bestemte ting, for eksempel silicagel, som ligger i små poser sammen med bl.a. sko og tasker. Det ser åbenbart indbydende ud, for det er ikke ualmindeligt, at børn får lyst til at spise desmå kugler. Forældrene ringer skrækslagne til Giftlinjen – og er klar til at trykke 112.- Det første, vi siger, er: ”Det er ikke farligt”. Ofte vokser angsten i folks hoved, så de er helt ude af den, når vi taler med dem. Når først det er slået fast, at der ikke er nogen risiko, kan vi begynde at tale roligt sammen, fortæller Lotte Lydeking.Uddannelse i forgiftningerSygeplejerskerne bag telefonerne i Giftlinjen har fået en særlig uddannelse i forgiftninger, og i langt de fleste tilfælde kan de rådgive på stående fod godt hjulpet af databaser og action cards, som de har til rådighed. Desuden har de mulighed for at trække på en vagthavende læge 24 timer i døgnet.Hvis henvendelsen drejer sig om noget, rådgiverne ikke selv kan svare på, spørger de typisk, om de må ringe tilbage om fem minutter, så de kan nå at konferere med lægen. Eller evt. ringer lægen selv tilbage.
Fakta om Giftlinjen
Denne artikel er et uddrag fra Bispebjerg Hospitals fagblad TEMA - læs hele nummeret om Giftlinjen her (pdf)