Uden for din egen læges åbningstid, kan du kontakte lægevagten.
Typisk vil du enten få telefonisk rådgivning, blive bedt om at møde op hos lægevagten eller om at søge behandling hos din egen læge næste dag.
Læge i telefonenNår du ringer til lægevagten, kommer du til at tale med en læge. Ud fra beskrivelsen af dine symptomer vil lægen hjælpe dig bedst muligt. Husk at have dit sundhedskort ved hånden (det gule kort der tidligere blev kaldt sygesikringsbeviset). Tager du medicin, skal du desuden være klar til at oplyse hvilken slags og hvor meget, du tager.Telefonsamtalen med lægen bliver optaget og gemt med henblik på dokumentation og kvalitetssikring i lægevagten. Lægevagtens åbningstider:Hverdage: 16.00 – 08.00Lør-, søn- og helligdage: Døgnåbent Husk, du kan altid ringe akuttelefonen 1813Er du i tvivl om, hvor du skal henvende dig, eller har du spørgsmål til sygdom eller skader, kan du ringe akuttelefonen døgnet rundt. Her kan du også få at vide hvilken akutmodtagelse eller akutklinik, der har den korteste ventetid.