Tilbage til menuen

Post, radio, TV og telefon

Post
Der er mulighed for at sende post fra afdelingen. Brevpapir, kuverter og frimærker kan købes i kiosken.
Du kan også få omadresseret din daglige avis og få den sendt til afdelingen (dog ikke i weekenden), ligesom du kan modtage post.

Radio & TV
Der er radio og tv i alle dagligstuer og sengestuer.
Med hensyn til tv er der mulighed for at vælge mellem forskellige danske tv-kanaler samt to svenske kanaler.
To gange om måneden transmitteres gudstjeneste til hele hospitalet over radioen på patient-tv.

Telefon
Der er installeret telefon på næsten alle sengestuer. Hvis du ønsker at benytte telefonen, bliver du tilbudt et telefonabonnement med 2-3 minutters taletid og et personligt telefonnummer.

Ønsker du ud over de 2-3 minutter at kunne ringe ud fra hospitalet, skal du købe et telefonkort i kiosken eller kioskvognen.

Hvis familie eller venner skal ringe til dig, skal de ringe på tlf. 9013 9999 og herefter, når de har hørt hospitalets telefonservicesystem, indtaste dit 4-cifrede telefonnummer.

Mønttelefon
Der er også mulighed for at benytte almindelig mønttelefon. I forhallen ved indgang 7A og indgang 60 finder du både en mønttelefon og en telekorttelefon. Desuden er der opsat telekorttelefoner indenfor ved indgang 1, 2, 3, 4, 5 og 15 og ved skadestuen indgang 7C.
Psykiatrisk afdeling har mønttelefoner på alle afsnit.

Mobiltelefon
Brug af mobiltelefoner er generelt tilladt på hospitalet.

Af hensyn til vigtigt apparatur er det dog ikke tilladt at medbringe tændte mobiltelefoner i følgende afdelinger:
  • Centraloperationsafdelingen (COA)
  • Opvågningsstuer og Intensivafsnittet (Afdeling R)
  • Neurologisk afdelings Modtageafsnit N10
  • Audiologisk afdeling

I afdelinger hvor mobiltelefoner ellers er tilladte, kan særlige forhold gøre at mobiltelefon alligevel skal slukkes.

Der er opsat skilte på de områder hvor mobiltelefoner kan gøre skade. Vær venlig at slukke din mobiltelefon, når du passerer disse skilte.




Fandt du hvad du søgte?

Kunne du bruge indholdet? Har du en kommentar til hvordan siden er opbygget?

Siden levede op til mine forventninger:
skriv evt. en kommentar til siden
Navn:
E-post:

(Indtast navn og email, hvis du ønsker svar på din kommentar)