Claes Brylle Hallqvist træffes på tlf. 35 31 28 38 eller mail direktion@bbh.regionh.dk.
Claes Brylle Hallqvist har været vicedirektør på Bispebjerg Hospital siden april 2010 og er efter fusionen med Frederiksberg Hospital vicedirektør i den samlede direktion. Han er hovedansvarlig for projektet med at bygge Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg på Bispebjerg Bakke frem til ca. 2025. Tidligere var han leder af strategisk ejendomsudvikling i Deloitte og har desuden arbejdet med at udvikle og gennemføre større byggerier i Københavns Lufthavne og Det Kongelige Teater.
- Mit arbejde er sjovest, når de rigtig svære udfordringer lykkes, som når vi kommer et skridt videre i projektplanen eller får byggeprojektets etapeplan til at falde på plads. Det fænger mig at skabe rammerne for en fremragende behandling og fantastisk arbejdsplads.