Tilbage til menuen

Personaletilbud

På Bispebjerg Hospital har vi en række personaletilbud til dig som medarbejder. Som led i arbejdet med at skabe en attraktiv arbejdsplads kommer der løbende nye tilbud til. Herunder kan du se nogle af vores tilbud.
 


Dyrk sport
: Hospitalet har to tennisbaner, en idrætsforening med 13 idrætsgrene og et fitnesscenter med ca. 1.000 brugere. Det er billigt at være medlem (mellem 60-100 kr. pr. måned), og andre på din adresse kan også meldes ind. Læs mere om idrætsforening og fitnesscenter.

Kom i form: Hospitalet tilbyder også flere ”Kom-i-form”-tilbud: 

  • Kost- og motionsprogram til ansatte, der ønsker at tabe sig - med    kostrådgivning, motionsrådgivning og træning
  • Træning med fysioterapeuter for ansatte, der har småproblemer i bevægeapparatet
  • Motionsrådgivning hos fysioterapeuter om hvordan du kommer i gang med træning, undgår skader mm. 

Bliv behandlet af vores fysioterapeut: På Bispebjerg Hospital har vi en medarbejder-fysioterapeut, der kan undersøge og behandle dig, hvis du har fået en skade eller overbelastning af kroppen. Behandlingen sker både for at forebygge fysiske arbejdsrelaterede skader/overbelastninger og for at fremme den fysiske sundhedstilstand generelt hos personalet.

Få rådgivning om arbejdsmiljø ved graviditet mm.: På hospitalet står arbejdsmiljøkonsulenter klar til at rådgive dig fx ved graviditet, belastninger af kroppen mm. 

Forebyg mobning: Hospitalet arbejder med at forebygge og håndtere mobning og konflikter gennem oplysning, konkrete metoder og ved at stille en kontaktperson til rådighed for dig, hvis du oplever mobning på arbejdspladsen.

Forebyg stress og gå til afspænding: Hospitalet arbejder med at forebygge stress gennem oplysning og gennem afspændingsholdet ”Pusterummet”, hvor der undervises af en udviklingsfysioterapeut.

Få hjælp til rygestop: Hospitalet tilbyder gratis rygestopkurser og rådgivning på området. 

Send din cykel på værksted: På opfordring fra en række medarbejdere har Bispebjerg Hospital indgået en aftale om cykelservice hos en nærtliggende cykelhandler. Her får du bl.a. rabat på reparationer og kan aflevere cyklen om morgenen – også udenfor åbningstid - så den er færdig efter arbejde.

Køb billig frugt: Efter ønske fra medarbejderne på hospitalet kan der købes billig frugt i kantinerne på Bispebjerg Hospital.