En stor arbejdsplads med en mangfoldig patientgruppeBispebjerg Hospital blev bygget i 1913 og er i dag arbejdsplads for 3.000 medarbejdere. Det er en stor arbejdsplads med mange forskellige faggrupper og specialer, komplekse patientforløb og en mangfoldig patientgruppe. Det giver medarbejderne en varieret, udfordrende og udviklende hverdag. Et blik på hospitalets historie viser også, at medarbejdere og ledelse altid har haft en særlig evne til at tænke nyt, når det gælder organisation og samarbejde. Læs mere om nytænkning på Bispebjerg Hospital.
Byens hospital - et moderne storbyhospitalBispebjerg Hospital har med Region Hovedstadens hospitalsplan fået status som områdehospital for planlægningsområdet Byen. Derfor vokser hospitalet gradvist til at skulle betjene ca. 400.000 borgere på Frederiksberg og i størstedelen af Københavns Kommune. Samtidig varetager hospitalet en række special-funktioner for en endnu større befolkning og skal varetage den fælles akutmodtagelse i Byen. Til forskel fra andre hospitaler i regionen er ind- og udflytningsprojekter relativt begrænsede på Bispebjerg Hospital, da specialeprofilen skærpes, men ikke ændres markant. Læs mere om Byens Hospital
Vi drives af at skabe den bedste behandlingBispebjerg Hospital drives af at skabe den bedste behandling gennem faglighed, nytænkning og trivsel.
Vi arbejder med enkle værdier om god kommunikation. Vi lægger vægt på, at ledelsen lytter til medarbejderne og at der er gode samarbejdsvilkår på afdelingerne – det skal give tryghed, tværfaglighed og god kontakt til patienterne. Og vi stræber altid efter at være kendt og anerkendt for vores høje faglighed. UniversitetshospitalSom universitetshospital har hospitalet en særlig forpligtelse vedrørende præ- og postgraduat uddannelse og samarbejder tæt med uddannelsesinstitutioner inden for sundhedsuddannelserne. Læs mere om at være studerende på Bispebjerg Hospital. Vi er akkrediteret og lever op til internationale standarderBispebjerg Hospital lever op til internationale standarder inden for kvalitetsudvikling og sikkerhed. Siden 2002 er hospitalet blevet akkrediteret af den amerikanske organisation Joint Commission International, der har til formål at forbedre sikkerheden og kvaliteten af hospitalers pleje og behandling internationalt.
Hospitalet indstilles til akkreditering hvert tredje år - senest i marts 2011. Læs mere om akkreditering og kvalitetsudvikling.
Læs flere "Vidste du at..."