Vores mision: "Vikarkorpset skal støtte afdelingerne med kompetente kollegaer til at løse de sygeplejemæssige opgaver, hvor behovet er."
Vores mision:
"Vikarkorpset skal støtte afdelingerne med kompetente kollegaer til at løse de sygeplejemæssige opgaver, hvor behovet er."
Bispebjerg Hospital har i mere end 30 år været organiseret med et internt vikarkorps. Det har til alle tider været formålet at støtte hospitalets afdelinger med personale ved akutte og langsigtede behov.
Bispebjerg Hospitals Vikarkorps varetager et bredt udvalg af bemandingsløsninger på hospitalet. Vi har opgaver, der strækker sig fra den daglige støtte med den grundlæggende og komplekse sygepleje på afdelingerne, til specialistopgaver hos den akut dårlige patient. Ligeledes kan vi varetage studieunit funktioner, hjælp til skranken i ambulatoriet og aotuklaven i sterilcentralen. Vikarkorpset varetager også den koordinerende funktion i kontakten til de eksterne leverandører når der er behov for dette. Hospitalets afdelingssygeplejersker sparer således en masse af deres kostbare tid, som de istedet kan bruge på medarbejderne. På den måde kan hospitalet i en tid med knappe ressourcer, øge trivslen og sikre at ressourcerne bruges bedst muligt.