En MR-skanning er en undersøgelse, hvor der anvendes radiobølger i kombination med en kraftig magnet. En indbygget antenne opfanger et signal, og dette bearbejdes i en computer og omdannes til billeder.
Inden undersøgelsen skal man fjerne makeup, hårspænder, ure, piercinger, smykker og tøj, der indeholder metal.
MR-skanning kan ikke foretages, hvis patienten har pacemaker eller er gravid før 12. graviditets uge.
Hvis man lider af klaustrofobi, kan man få en afslappende pille i Røntgenafdelingen en time før undersøgelsen. I så fald må man ikke selv køre bil resten af dagen.
Beskrivelse af undersøgelsenPatienten bliver lagt på en briks og kørt ind i en cylinderformet magnet, der er oplyst og åben i begge ender. Undersøgelsen er delt op i serier af 1 - 15 minutters varighed. Det er vigtigt, at man ligger helt stille, mens disse billedserier optages. Under MR-skanningen høres en række meget høje bankelyde, hvorfor patienten får tilbudt ørepropper eller høreværn.
Indsprøjtning af kontrastDet kan i nogle tilfælde være nødvendigt at indsprøjte kontrast i en åre i armen for at få yderligere oplysninger.
VarighedSelve undersøgelsen varer ½ - 1½ time, afhængig af hvad der skal undersøges.
Svar på undersøgelsenSvaret på undersøgelsen bliver sendt til det ambulatorium eller den afdeling, patienten er tilknyttet.