(Bi-skjoldbruskkirtlen)
Hvad er Parathyreoidea?Parathyreoidea er fire meget små kirtler, der ligger fortil på halsen. Kirtlerne er med til at regulere kroppens kalkstofskifte.En parathyreoideaskintigrafi er en undersøgelse, der skal lokalisere en biskjoldbruskkirtel, som evt. producerer for meget hormon. For at synliggøre kirtlen får du indsprøjtet et radioaktivt sporstof i en blodåre. Derefter kan vi fotografere kirtlerne.
VarighedDu skal regne med at undersøgelsen varer ca. 3 timer.
ForberedelseDer er ingen forberedelse til undersøgelsen. Du skal blot møde til den aftalte tid.Er du gravid eller ammende, bedes du kontakte afdelingen.
Sådan foregår undersøgelsen Vi giver dig en indsprøjtning i en blodåre i armen med et radioaktivt sporstof. Efter 5-10 minutter tages et billede med et kamera, placeret ret tæt over hals og brystkasse. Optagelsen varer 15 minutter. Ca. 1½ time senere optages billeder igen, hvor kameraet kører rundt om hals og brystkasse. Optagelserne varer 45 minutter. Derefter gentager vi den første billedoptagelse.
Derefter gentager vi den første billedoptagelse.
Som regel vil vi, til sammenligning, supplere undersøgelsen med en skintigrafi og ultralyd af skjoldbruskkirtlen. Se information om thyreoideaskintigrafi, som du også skulle have modtaget.
Radioaktivt sporstof Vi anvender en lille mængde radioaktivt sporstof til undersøgelsen. Den bestråling, du udsættes for, svarer til stråledosis ved visse røntgenundersøgelser.
Er der ubehag ved undersøgelsen?Du mærker blot stikket i armen, når du får lagt plastikkanylen.
KomplikationerDer er ingen komplikationer eller bivirkninger forbundet med undersøgelsen.Svar på undersøgelsen